Venedig er et paradoks. 30 millioner turister fra hele verden valfarter hvert år til kanalernes by, og disse lægger hele 13 milliarder i den lokale økonomi, som gør byen til langt den mest velhavende målt på indbyggere i Italien.
Og dem, indbyggerne, er der ikke så mange af. Efter Anden Verdenskrig boede her fast 175.000, som nu er svundet ind til kun 52.000. De er enten flygtet væk fra turisternes "hærgen" igennem de smalle gader og kanaler eller tvunget ud på grund af vanvittige huspriser.
Kanalerne er mennesketomme, og de godt 50.000 indbyggere har kunnet nyde stilheden i Venedig de seneste uger. Nu går det snart løs igen. Foto: Scanpix
Corona-pandemien har så gjort det, som mange lokale indbyggere har sukket efter i årevis. Tømt byen for alle turister, og det har de nydt. Eller mange har, for med den indtjening er der lige så mange, som jamrer over, at pandemien har revet gulvtæppet væk under deres økonomi, da det meste af byen er afhængige af de 30 mio. turister.
I næste uge genåbner byen så småt for turister, men i lille skala. De gigantiske krydstogtsskibe, som især har forøget turismen, kommer ikke foreløbigt, og mange fly, grænselukninger og rejserestriktioner bidrager til usikkerheden om, hvad Venedig kan forvente i den kommende tid.
Kæmpet en kamp
Jane da Mosto, som er formand for borgergruppen "We Are Here Venice" har kæmpet en brav kamp, for at få lokalpolitikerne til at begrænse masseturismen, som gruppen mener både ødelægger byens image, men også dens skrøbelige økosystem, som flere gange får byen til at blive oversvømmet, bl.a. takket været selvsamme krydstogtsskibe, som hun siger slet ikke hører til i den historiske havn, og som gruppen mener er direkte årsag til mange af fortrædelighederne.
De gigantiske krydstogtsskibe fylder godt i bybilledet. Foto: Scanpix
Hun ser pandemien som en kærkommen lejlighed til at gentænke, hvad det er byen skal repræsentere i fremtiden. Store internationale modebutikker og turistkiosker eller en satsning på lokale håndværkere og kunstnere?
- Jeg drømmer om det sidste, og jeg drømmer om mange flere lokale indbyggere. For problemet for Venedig er såmænd ikke kun turisterne, men det faktum, at færre og færre folk bor og bruger byen, som man skal for at få den til at ligne en rigtig by og ikke bare en turist-kulisse, siger hun til
CNN.
Der er ikke mange italienere, som gider Venedig. 95% af alle turister kommer fra udlandet – bl.a. via krydstogtsskibene. Foto: Scanpix
Der venter nogle hårde og komplicerede politiske beslutninger foran bystyret. Krydstogtsskibe eller ikke? Terminalen, hvor de flydende kæmper lægger til, beskæftiger tusindvis af mennesker. De millioner af turister endnu flere.
Vi behøver ikke ligne Monte Carlo
Melissa Conn, som er leder af det amerikanske kultur-organ "Red Venedig", som er med til at skaffe midler til byen for at bevare dets kulturelle islæt, siger til CNN, at hun også ser pandemien som en skillevej. - Vi kan bruge det her på en positiv måde.
"No grandi navi" - "Ingen store skibe" står der på banneret, som vajer fra denne venetianske kvindes balkon. Indbyggerne har længe følt sig "kvalte" af massetursimen, især genereret af krydstogstturister. Foto: Scanpix
Foreningen har mellem 30 og 40 forskellige projekter til at hjælpe byens indbyggere efter de værste oversvømmelser i historien sidste år. Gruppen plejer at skulle arbejde mellem tusindvis af turister, men har de seneste måneder kunne arbejde mere uhindret.
- Det som nu vil følge vil være "slow turisme" i stedet for masseturisme, siger hun og tilføjer, at hun er optimistisk for byens fremtid, og det kan godt være, at nogle af de store dyre forretninger skal helt væk. - Det behøver ikke ligne Monte Carlo, siger hun.
Organisationen har allerede haft held med at få omdannet nogle af de mange beboelsesejendomme, hvor kun turister boede, til kollegier og boliger til unge og studerende.
- Det giver nyt liv og en hel anden energi end den, som kommer fra udenlandske turister på besøg i nogle timer ad gangen, sigerMelissa Conn, der ligesom mange andre indbyggere krydser fingre for, om corona-krisen i verden kun var en lille pause, eller om den fremover kan være med til fundamentalt at ændre på byen, som i årevis har lidt af masseturismen, men som – på den anden side – hører til en af verdens rigeste byer – netop på grund af selvsamme industri.
Venedig er og bliver et paradoks.
Karnevallet i februar Venedig er en af de traditionelle og tilbagevendende begivenheder, som involverer hele byen – udover turismen. Foto: Scanpix