Friværdi, PH-lamper, Weber-grill, ny Audi og tur til New York for hele familien.
I takt med at velstanden vokser, og danskerne får flere penge mellem hænderne, vokser kravet til skoler, børnehaver og andre af velfærdsstatens kerneydelser.
Krav og forventninger, som ofte ikke står mål med virkeligheden, siger velfærdsforskere.
I går fremlagde socialminister Eva Kjer Hansen (V) dele af kvalitetsreformen, som er regeringens svar på udfordringerne for den offentlige sektor.
Den skal give befolkningen mere velfærd for pengene. Blandt forslagene er en hotline, som skal lette adgangen til det offentlige, og så skal patienter kunne bestille tid hos lægen via e-mail.

M ikke koste

Men reformen skal helst gennemføres, uden at det kommer til at koste samfundet en krone.
Og det kan ikke lade sig gøre, mener Niels Ploug, som er forskningschef på Socialforskningsinstituttet.
»Vores forskning viser generelt, at man ikke kan opnå bedre service i den offentlige sektor uden betydelige investeringer. En reform uden penge flytter måske lidt rundt på skakbrikkerne, men det er i hvert fald ikke nok til at leve op til middelklassens stigende forventninger til offentlig service. Statsministeren var selv inde på det i sin nytårstale. Folk har fået flere penge mellem hænderne, og kan ikke forstå, at den offentlige service ikke er fulgt med,« siger Niels Ploug.
På Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, går professor Jørn Henrik Petersen skridtet videre og kalder det »utroværdigt«, at regeringen vil have væsentligt bedre kvalitet i den offentlige sektor, uden at det må koste.
»Der er mange fornuftige små tiltag i kvalitetsreformen, men alle ved, at hvis man vil have et godt fjernsyn, så er man nødt til at betale for det. God kvalitet koster ekstra,« siger Jørn Henrik Petersen.

Flere udfordringer

Både han og Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet roser politikerne for sommerens brede velfærdsreform.
Men det er stadig det stigende antal ældre og det faldende antal hænder på arbejdsmarkedet, som er nogle af de største udfordringer for velfærdsstaten.
»Lidt populært kan man sige, at velfærdsreformen fra i sommer løste halvdelen af problemet. Men kvalitetsreformen løser på ingen måde den anden halvdel. På sigt vil vi stadig få et problem med væksten i de offentlige udgifter og også med befolkningens forventninger til den service, de får,« siger han.