I dag går de hårdtprøvede haitianere til valg.

Den nuværende præsident, René Preval, har på forhånd meldt ud, at han ikke ønsker at blive siddende, og det er der ikke mange, der begræder.

Det fortæller Ingegerd Nissen Petersen, der har et indgående kendskab til den caribiske ø, hvor hun både har rejst og boet. Tidligere har hun sågar været valgobservatør i det notorisk korrupte land.

Der er nemlig ikke sket meget, siden det altødelæggende jordskælv ramte landet i januar.

"Jeg tror, at forudsætningen for at få gang i landet igen, det er, at der kommer et regeringsskifte," siger Ingegerd Nissen Petersen til Newspaq.

Den siddende regering har nemlig ikke evnet at gøre noget for at genopbygge landet, der nærmest blev jævnet med jorden for ti måneder siden.

"Regeringen har været koblet af. Clinton og hele det internationale samfund har styret tingene og sørget for at ngo'erne fik donorpengene. Men murbrokkerne ligger der stadig," siger hun.

Hun forklarer, at den haitianske regering har forsøgt at få fingre i donorpengene selv, men det har det internationale samfund forsøgt at undgå, da Prevals regering er kendt for at være meget korrupt. På den måde har de forskellige interessenter - ngo'erne, det internationale samfund med den tidligere præsident Bill Clinton i spidsen og den haitianske regering - blokeret for hinanden.

Haitikenderen har store forventninger til dagens valg.

"Begge kandidaterne, Jude Celestin og Mirlande Manigat, tror jeg, er rigtig gode kandidater for Haiti. De har en form for kredibilitet bag sig, og de har en folkelig opbakning bag sig fra begge sider," siger hun.

I alt er der faktisk 18 kandidater, men det kræver 50 procent af stemmerne for at blive valgt ind, og Ingegerd Nissen Petersen vurderer, at disse to er de mest sandsynlige.

Og selvom, valget ikke ser ud til at kaste optøjer af sig, er der udfordringer nok, mener haiti-kenderen.

"Det er et meget, meget kompliceret land og et meget, meget kompliceret politisk situation. Og oveni er der kolera. Og der er ingen der ved, hvad status er på vælgerkort. Hvor langt er de nået med at registrere, hvor folk bor, og hvor de skal stemme?" spørger hun retorisk.

Jordskælvet i januar kostede 220.000 haitianere livet, og op mod 1.500 har efterfølgende mistet livet i den kolera-epidemi, der hærger landet. Og den dårligt fungerende regering har svært ved at registrere øens borgere.

Men at valget, som både gælder præsidenten og parlamentet, er vigtigt, er der ingen tvivl om.

"Der er rigtig meget på spil for haitianerne selv, fordi den haitianske regering sidder på et sidespor, og bliver dirigeret udefra. Og man kan da godt forstå, at de måske sætter hælene i en gang i mellem, og siger 'nu skal vi også selv have noget at skulle have sagt."

Hvis ingen af kandidaterne får de påkrævede 50 procent skal haitianerne igen til urnerne i en anden runde.