Når regeringens vækstforum i de kommende dage mødes i Aalborg for at diskutere Danmarks fremtid, så sker det i et bemærkelsesværdigt fravær af to emner, som har enorm betydning for økonomien.

Efterløn og boligskat er ikke på dagsordenen, påpeger professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen CBS i København over for Politiken.

I morgen torsdag skal han selv holde tale for Vækstforums ministre, erhvervschefer og organisationsbosser.

"De ting, som alle ved er vigtigst for vækst, er slet ikke med. Det skyldes helt sikkert, at reformer af efterløn og omlægning af skat fra arbejde til boliger ikke er politisk gangbare emner," siger Rangvid til Politiken.

I går kom det frem, at Danmark vil miste sin nuværende 13. plads og drøne ned ad listen over verdens rigeste lande, hvis ikke der sikres en vækst i økonomien på mindst to procent om året i de kommende 10 år.

Det viser en rapport fra det internationale konsulenthus McKinsey ifølge Børsen.

I OECD har man vurderer, at Danmark får den næstlaveste vækst af samtlige medlemslande frem til år 2025 - kun overgået af Japan.

Set i lyset af de fremtidsudsigter står det klart, at skatten på arbejde skal sænkes og lægges over på boliger, mener professor Jesper Rangvid. Det giver nemlig mere incitament til at yde og i stedet flytte skattebyrden over på et sted, hvor der ikke produceres noget.

Samtidig giver det bonus at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Ifølge den liberale tænketank Cepos er efterlønnen "krumtappen" i forhold til at sikre den fortsatte velstand i Danmark.

Derfor undrer det også cheføkonom Mads Lundby Hansen, at regeringens Vækstforum ikke skal diskutere efterlønnen.

"En afvikling af efterlønnen er rugbrødet i enhver ambitiøs vækstplan, fordi der ligger en beskæftigelsesvækst på 80.000 mennesker. Det burde i høj grad være på dagsordenen i Vækstforum," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Mads Lundby Hansen er overbevist om, at politikerne undervurderer vælgerne ved at undlade at diskutere efterlønnen.

"Jeg tror ikke, politikerne skal frygte vælgernes dom så meget. For vælgerne kan godt forstå, at når man står med så store underskud og sløje vækstudsigter, som vi har, så er man nødt til at afvikle efterlønnen," siger han.