En kvinde overtales af en kollega til at henvende sig til et krisecenter. Men da hun får taget sig sammen til at ringe til centret, er der ikke plads til hende.
Denne situation er velkendt blandt landets kvindekrisecentre, og det er ikke godt nok, mener Venstre.
- Der er klart, at det er et stort problem, at de kvinder, der er udsat for vold, ikke kan gå et sted hen og få ordentlige vilkår. Derfor er det et stort problem, at der er den her overbelægning, siger partiets socialordfører, Eyvind Vesselbo, til Newspaq.
På Herfølge Krisecenter havde man sidste år flere kvinder boende, end der var plads til med en belægningsprocent på 120.
Og formanden for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Birgit Søderberg, bekræfter, at mange krisecentre er pressede.
Eyvind Vesselbo vil have problemet løst.
- Det må kommunerne i første omgang sørge for, og hvis ikke kommunerne kan finde ud af det, må socialministeren træde i karakter og få afhjulpet de problemer, der er på det her område, siger han.
Hvis pladsproblemerne kun eksisterede i en ganske kort periode, mener han godt, man ville kunne leve med overbelægningen.
- Men det her virker jo som om, at der også andre steder er overbelægning og pladsproblemer. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Eyvind Vesselbo.
Han opfordrer socialminister Karen Hækkerup (S) til at finde ud af, hvordan man sikrer de voldsramte kvinder ordentlig hjælp.
Hans Vestager, der er barselsvikar for De Radikales socialordfører, vil ikke udtale sig om pladsmanglen på krisecentrene.
Han henviser til, at det er kommunernes ansvar, da krisecentrene finansieres af kommunerne.
- Jeg har ikke indflydelse på det her spørgsmål. Det er et kommunalt og regionalt spørgsmål. Og så må kommunerne henvende sig til os, hvis de mangler penge, siger han.
Der findes i alt 41 kvindekrisecentre og andre tilbud til voldsudsatte kvinder i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.
Ifølge Landsorganisationen udsættes 26.000 kvinder årligt for vold.