Politiet går for langt, når de afhører mindreårige asylansøgere. Det mener Eyvind Vesselbo, der er medlem af Udvalget for Udlændinge- og integrationspolitik for Venstre.

Baggrunden for hans kritik er blandt andet en intern korrespondance mellem Røde Kors og politiet.

Læs også: Politiet lukkede munden på Røde Kors

Her slår politiet fast, at en politibetjent har pligt til at spørge ind og forsøge at få en mindreårige asylansøgeres historie til at hænge sammen, hvis asylbarnet 'roder sig ud i forskellige historier omkring flugt og frivillig løsladelse af Taliban'.

V: Politiet skal slet ikke derud

Politiet misforstår deres opgave, mener Eyvind Vesselbo.

”Politiet skal slet ikke komme så langt i deres spørgsmål, at situationen opstår. Den skal først opstå, når sagsbehandleren (i Udlændingeservice, red.) interviewer. Politiet skal stoppe ved, hvad hedder du, hvor kommer du fra, hvad er din nationalitet, og hvordan er du kommet hertil. Det er deres rolle, ikke videre,” siger Eyvind Vesselbo.

Læs også: Nej, vi må ikke spørge til asylmotiv

Venstres integrationsordfører er ikke nær så kritisk, som Vesselbo. Han mener, at der er tale om en juridisk gråzone, men ser ikke grund til, at politikerne blander sig i, hvad politiet sørger om.

"I min verden har jeg fuld tillid til, at politiet kan finde ud af at håndtere deres opgave. Man skal ikke give dem håndjern på. Deres opgave er måske ikke at kortlægge asylmotivet, men hvis man kommer ind på det i samtalen, ser jeg ingen problem i det, må jeg ærligt indrømme," siger Karsten Lauritzen.

Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, ryster derimod på hovedet over politiets svar til Røde Kors.

Læs også: Politiet: Vi gør ikke noget galt

”Det er fuldstændigt uforståeligt, at de til Røde Kors skriver, at de har pligt til at spørge ind til ting som tilfangetagelse af Taleban, når det af Udlændingeloven fremgår, at de ikke må spørge om asylmotiv. Det tyder på, at der ikke er tjek på noget som helst. Det kan få meget alvorlige konsekvenser for de her børns liv, hvis politiet ikke har tjek på, hvad de må og ikke må,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Kræver handling

Politiet benægter anklagerne om, at der spørges ind til asylmotiv, når betjentene afhører mindreårige asylansøgere. Så længe der ikke foreligger konkrete klager over politiet arbejde, vil man ikke foretage sig videre i den sag, lyder det.

Læs også: Politiet stiller asylbørn 'forbudte' spørgsmål

Men det bør ikke være politiet selv, der afgør, om anklagerne skal arkiveres lodret eller, om der er behov for handling, mener Enhedslisten.

”Det er jo ikke politiets selv, der skal vurdere, om de gør det godt nok. Hvis jeres kilder taler sandt, så er det her meget alvorligt, fordi det kan få store konsekvenser for de her børns muligheder for at få asyl,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun mener, at der er behov for en redegørelse af, hvad politiet spørger til, og at justitsministeren bør præcisere reglerne over for politiet.

Eyvind Vesselbo lægger sig i samme spor.

Læs også: "Jeg svarede jo bare på politiets spørgsmål"

”Hvis ikke at politiet kan dokumentere, at det her ikke finder sted, må justitsministeren på banen og fortælle til politiet, at de ifølge bestemmelserne skal holde sig til deres opgave som politi – ikke som sagsbehandlere," siger Eyvind Vesselbo, der dog ikke repræsenterer Venstre holdning på det punkt.