Tæt på verden Afrikas største vandprojekt møder kritik
Næste fase af Lesotho Highlands Water Project er gået i gang.
Christopher MacLean/IRIN
Nyt projekt påvirker 4.000 familier. En mindre befolkningsgruppe i Lesothos bjerge er utilfredse med dæmningsbyggerierne.

Myndighederne i sydafrikanske Lesotho går nu i gang med at bygge en tredje af seks forventede dæmninger i højlandet trods problemer med lokalbefolkningen efter de to første.

Det er et gigantisk projekt, der skal skaffe vand og elektricitet til Sydafrika. Næsten halvdelen af vandet i en flod skal sendes under jorden i en 38 kilometer lang tunnel til en Sydafrikansk flod.

Aftalen om at gå i gang med den tredje dæmning blev underskrevet i august. Lesotho-dæmningerne udgør Afrikas største vandprojekt. Der skal strømme 70 kubikmeter vand til Sydafrika i sekundet.

Vanskelighederne drejer sig ikke om investeringerne, men om befolkningens velfærd efter deres jord og landsbyer er oversvømmede. På det nationale plan handler det om investeringer af 16 milliarder dollars over 30 år.

Lokale protester

Lokale aktivister protesterer over frasalg af Lesothos naturressourcer. Lokalbefolkningen, der plejede at leve af floderne og jorden har fået et mindre pengebeløb og kan ikke benytte sig af de menneskeskabte søer ved siden af deres landsbyer.

Ydermere blev folk lovet rindende vand og el, men det er ikke kommet alle vegne, rapporterer IRIN News. Protesterne handler om, at folk ikke vil have flere dæmninger, før uenigheder og miljøproblemer er løst.

Landet Lesotho tjener lidt på de store projekter. De to første dæmninger fra 1988 og 2002 gav et overskud på 350 millioner kroner sidste år. Kritikere siger, at de 27.000 lokale indbyggere har lidt tab, der ikke er med i regnestykket.

[pagebreak]Tyndt befolket område

Mange husholdninger er påvirket af de nye søer, og knap 500 familier skulle flyttes. Deres jord og græsgange blev oversvømmede. Folk fik nye huse med vand og latriner og et årligt beløb på 3.500 kroner i erstatning (i 50 år). I alt har lidt over 2.300 familier modtaget penge.

Vanskelighederne med de lokale skyldes, at de pludselig skal leve af penge og ikke fra jorden. Ganske vidst fik de indflydelse på deres genhusning, men landsbyboerne har ikke været i stand til at overskue konsekvenser af deres beslutninger.

Til IRIN News fortæller de, at jorden er dårligere, og at de ikke kan leve af den og kompensationen.

I flere landsbyer, der modtager erstatningerne som et fælles beløb, er pengene forsvundet, og de nedsatte udvalg har ikke foretaget fælles investeringer. Landsbyboerne ved ikke, hvor pengene er blevet af eller om de overhovedet er udbetalt.

Det nye projekt

Den nye fase af dæmningsprojektet skal være færdig i 2018 efter en investering på små to milliarder dollars. Byggeriet og vandmasserne vil fordrive yderligere 17 landsbyer og påvirke græsgange for 72 flere. I alt vil 4.000 husholdninger blive negativt påvirkede.

Arbejdet er sådan set godt i gang. Man er ved at bygge en underjordisk tunnel på 38 kilometer og selve dæmningen på 163,5 meters længde. Når Polihali-dæmningen er færdig vil den aflede 40 procent af Senqunyane floden til Sydafrikas Ash River.

Tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.