Det sker for betjente, der er på vagt under gadeuroligheder. Det sker for bankfunktionærer, der bliver truet af en røver. Og det sker i særdeleshed for soldater, der er sendt i krig.
Psykiske traumer er en jobrisiko for flere faggrupper.
Hidtil har det været svært at få anerkendt post-traumatisk stress (PTSD) som arbejdsskader, især hvis traumet lå flere år tilbage. Men en gruppe psykisk sårede soldater har kæmpet for bedre rettigheder til alle, der har et farligt job.
Og nu er kampen vundet.
En udredning bestilt af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har fået Arbejdsskadestyrelsen til at ændre praksis. Ikke kun for soldater, men også i sager om for eksempel Falck-reddere med ondt i psyken.
"Den videnskabelige udredning får betydning for hele arbejdsmarkedet," siger Merete Roos, der er chef for Fagligt Center i Arbejdsskadestyrelsen, og uddyber:
"Hvis det er sådan, at man er ansat et andet sted end i militæret og bliver udsat for traumatiske begivenheder og får konstateret PTSD, så kan man nu få sin arbejdsskade anerkendt, selvom symptomerne er forsinkede."
Styrelsen vurderer dog, at praksisændringen vil få mest betydning for krigsveteraner.
Politi- og brandfolk gør honnør
Formanden for Politiforbundet er taknemlig for, at soldater med invaliderende psykiske problemer har været frontkæmpere for hans medlemmer.
"Det er dødhamrende trist, at vi har kolleger, der går ned med PTSD, men når det er sagt, er det positivt, at soldaterne har været med til at sørge for, at det nu bliver lettere at få anerkendt PTSD som arbejdsskade," siger Claus Oxfeldt.
Også brandmændene tager hjelmen af for krigerne.
"Det er fantastisk, at de har kæmpet og holdt ud. Det kræver mere end almindeligt mandsmod og hjerte at gøre det, de har gjort," siger Tommy Kjær, der er næstformand for Brandfolkenes Organisation.
I hovedorganisationen LO, der repræsenterer over en million lønmodtagere, er der også glæde over nyheden. Næstformand Lizette Risgaard frygter dog, at Arbejdsskadestyrelsen overser tilskadekomne fra andre faggrupper end soldaternes.
"Det er ikke sikkert, at styrelsen opfanger alle. Derfor vil jeg opfordre alle fagforeninger til at gøre deres medlemmer opmærksomme på den her ændring," siger hun.
Vågner badet i sved
Advokat Mads Pramming, der har speciale i arbejdsskadesager, er "ikke vildt imponeret" over Arbejdsskadestyrelsen, men mener, at soldaterne fortjener stort skulderklap.
"Soldaterne kan være stolte af, at der nu kommer en løsning for alle faggrupper," siger han og tilføjer:
"Der er efterhånden en stor gruppe, der har fået at vide, at de ikke er kommet til skade i krig, selvom de hver nat vågner badet i sved, fordi de har mareridt om granater og vejsidebomber. Jeg tror ikke, at man kan undervurdere betydningen af, at systemet nu anerkender, at man har fejlbehandlet deres sag."
Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil 200-250 afsluttede veteransager blive genåbnet, mens 150 igangværende veteransager vil blive behandlet efter den nye praksis.
Balkan-veteran Christian Ring er glad for skulderklappet, men han undrer sig over, at Arbejdsskadestyrelsen og politikerne ikke har handlet hurtigere.
Både Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Forsvarets Veterancenter har tidligere fastslået, at soldater får PTSD-symptomer senere end seks måneder efter hjemkomsten.
"Jeg fatter ikke, at der skulle tre forskningsprojekter til. Det er spild af tid, som veteraner og vores familier ikke har - og af skatteborgernes penge," siger Christian Ring.