Det er umuligt at forestille sig et forsvar for Ungdomshuset uden vold.

Det siger en pressetalsmand for de unge til fagbladet Journalisten:

- Er det ikke, ligesom hvis Danish Crown kalder svinekød for halal?, lyder det retorisk fra talsmanden Jan.

Bemærkningen falder under et møde, som fagbladet har arrangeret. Jan og to andre talsmænd fra Ungdomshusets pressegruppe er blevet sat over for Kim Larsen, direktør og kommunikationsrådgiver i én af verdens største virksomheder inden for blandt andet imagepleje, Burson-Marsteller.

Kim Larsen fortæller ifølge Journalisten, at hvis de unge ville vinde sympati i befolkningen, burde de have vist, at de er kreative, være kommet med forslag til en løsning på krisen og have droppet volden.

- Mens I stadig havde huset på Jagtvej, undlod I at opbygge fornuftige relationer med lokalområdet, københavnerne, politikerne og pressen. I skulle have lavet arrangementer for de ældre eller bidraget til integrationen. Nu står I uden hus og uden goodwill at trække på, siger han ifølge Jounalisten under mødet og fortsætter:

- Det var en katastrofe at bruge vold. Vold accepteres ikke i det danske samfund. Når man sætter folks biler i brand, skaber man kæmpestore problemer for sig selv.

Andre katastrofer for Ungdomshuset var ifølge Kim Larsen billederne af baljer med brosten i det ryddede hus samt afbrændingen af skolebøger på Christianshavns Gymnasium.

- I har selv skabt krisen, lyder konklusionen.

Men den kritik kalder Jan for "naiv", skriver Journalisten.

- Jeg tror ikke, vi kunne have beholdt huset ved hjælp af debat og sympati. Op til de første uroligheder 16. december 2006 var der ingen forhandlinger med Ritt Bjerregaard. Det var der bagefter, siger han.

Kommunikationsrådgiveren svarer, at det er en forkert opfattelse, at vold giver resultater. Hvad mon naboerne med sympati for Ungdomshuset tænker, når de om morgenen kigger ud af vinduet og ser deres bil stå i brand?

- Men hvad nu hvis man ikke ønsker at tage afstand fra vold?, lyder modspørgsmålet fra Jan.

- Så har I et problem, konstaterer Kim Larsen.

Jan er uenig og mener i stedet, at befolkningen om nogle måneder vil forstå de unges reaktion, og han ser ingen grund til, at pressegruppen skulle gå ud i offentligheden og tage afstand fra vold.

De to øvrige pressetalsmænd, Anja og Ditte, er lidt mere mådeholdende og udtrykker især frustration over, at det har været svært at sælge positive historier til medierne og på den måde vinde sympati.

- Da vi havde et arrangement, hvor vi lavede fastelavnsboller, ringede vi til TV 2/Lorry og fik svaret: ’Ring igen, når der er ballade’, fortæller "Anja" i Journalisten, mens "Ditte" fortæller, at hun har vist 35 journalister rundt i huset i løbet af efteråret og fortalt om blandt andet bingo, teater og koncerter.

De mener, at de har gjort et stort stykke arbejde, og derfor rammer svaret fra Kim Larsen dem hårdt som en brosten:

- I kan gøre mange gode ting, der bringer jer nogle skridt i den rigtige retning. Men hvis der kommer ny vold, er det 17.000 skridt tilbage, siger han.

Efter mødet er pressetalsmændene skuffede. Jan konkluderer om kommunikationseksperten Kim Larsen:

- Han ville ikke klare sig en eneste dag i Ungdomshusets miljø. Han ville blive fyret på stedet.

Læs hele artiklen på www.journalisten.dk