Vakuum-pakket mad på en plasticbakke. Velbekomme.
Maden til de ældre på landets plejehjem og i hjemmeplejen har flere gange været udsat for hård kritik. Men både politikere og ansatte i ældreplejen mangler fortsat viden om, hvad der skal til for at sikre god mad til de ældre.
Det mener Københavns Universitet og Madkulturen, som er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet. Derfor arbejdes der nu på at finde finansiering til at starte et nyt videnscenter om ældremad, Center for Ældreforskning.
- Vi er i dialog med flere fonde, men vi er bestemt ikke i mål, siger Judith Kyst, direktør i Madkulturen.
6 milliarder om året
Sideløbende med arbejdet med et nyt videnscenter afholdes der torsdag en konference på Christiansborg om, hvordan man sikrer ældre borgere gode madoplevelser og højere livskvalitet.
- Formålet er at sætte fokus på vigtigheden af en værdig ældremad. Vi skal arbejde med at finde nogle løsninger, som sikrer både livskvalitet, sundhed og så er der jo også en kæmpe økonomisk dimension i det her, siger Judith Kyst.
Hun peger på, at hver femte plejekrævende ældre er undervægtig. Og den massive underernæring koster hvert år det danske samfund 6 milliarder kroner. Analyser har vist, at op mod en tredjedel af det beløb kan spares, hvis der laves en målrettet indsats.
Alligevel er der stadig lang vej med at sikre ældremad, som tager højde for, at det gode måltid handler både om ernæring, men også om hvordan maden serveres, tilberedningen og fællesskabet omkring måltiderne.
- Der er mange kommuner, der tager det seriøst, og der er også gang i mange gode tiltag, men vi har generelt været for dårlige til at tale om effekterne og dele erfaringerne, siger Judith Kyst.
DF: Man behøver jo ikke at forske i alt
Dansk Folkepartis Rene Christensen, som er formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, er blandt deltagerne ved torsdagens konference.
Foruden at være medlem af Folketinget er han også viceborgmester i Guldborgsund Kommune, og han mener ikke, at det er manglende forskning, som er det største problem.
- Man behøver jo ikke at forske i alt. En gang imellem handler det også om at bruge sin sunde fornuft, og det er ikke sådan, at man famler rundt i blinde i kommunerne, siger René Christensen.
Selvom han ikke umiddelbart vil bakke op om behovet for et videnscenter, der skal lave ny forskning i god ældremad, så er han enig i, at der er behov for mere erfaringsudveksling mellem kommunerne.
- Vi har helt klart en udfordring omkring vidensdeling. Der er nok mange, der gør nogle gode ting, som naboen bare ikke ved noget om, siger René Christensen.
Værdighedsmilliard skal bruges på bedre mad
Samtidig forventer DF-politikeren, at den såkaldte værdighedsmilliard, som er en del af finansloven for 2016, i flere kommuner vil blive brugt til at forbedre madtilbuddene til de ældre.
- Jeg kan ikke forestille mig andet, når man tænker på, hvor meget ældremaden har fyldt både i medier og ude i kommunerne de sidste år. Det gælder både prisen og kvaliteten, siger René Christensen.
Han tør dog ikke spå om, hvor stor en del af værdighedsmilliarden, der vil blive brugt på bedre mad til de ældre.
- Det er jo meget åbent, for vi har jo ikke øremærket pengene og sagt, at de skal gå til det og det. Men vi har sagt, at kommunerne skal formulere en værdighedspolitik med prioriteringerne på ældreområdet. Og det gælder også mad og ernæring.
- 13 procent af de ældre over 65 får deres mad fra det offentlige
- 3.001 kr./md. er gennemsnitsprisen for alle dagens måltider på et plejehjem
- 1.541 kr./md. er gennemsnitsprisen for hovedret og biret for en hjemmeboende ældre
- 20 procent af de plejekrævende ældre er undervægtige
- Hver anden ældre på plejehjem og under indlæggelse oplever vægttab inden for en 6-12 måneders periode
- Underernæring koster hvert år den offentlige sektor i Danmark 6 milliarder kroner.
Kilde: SMAG - skønne måltider til alle gamle, Københavns Universitet & Madkulturen.