Ukendte personer affyrede fredag aften syv skud mod en mand på Birkerød Hovedgade ved København.
Ingen af skuddene ramte, oplyser vagtchef Steffen Østergaard, Nordsjællands Politi.
Et af skuddene gik gennem en rude, og resten ramte bygningen.
Skuddene faldt omkring klokken 23 og blev anmeldt af den mand, som var blevet beskudt.
Skuddene bliver affyret, idet de ukendte personer træder ud af en bil.
Selv om fremgangsmåden, hvor en person beskydes på åben gade, og hvor gerningsmændene kommer kørende i bil, minder om den, der ofte benyttes i bandeopgør, forbinder politiet ikke umiddelbart skudepisoden i Birkerød med bander.
- Det ser ikke ud til at være banderelateret, siger Steffen Østergaard.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.