Efter denne weekend står det klart, at antallet af smittede med H1N1 er så stort, at der er tale om en epidemi.

Det slår professor i virussygdomme Jens Lundgren fra Københavns Universitet fast over for Newspaq.

Han har sammen med en gruppe læger på universitetet fulgt antallet af tilfælde og henvendelser i Storkøbenhavn, og det er på den baggrund, at han mener, der nu er tale om en epidemi. Definitionen på en epidemi ifølge Jens Lundgren er en fordobling af antal nye tilfælde pr. tidsenhed, som typisk er en uge.

Men det er overlæge ved Statens Seruminstitut, Kåre Mølbak, ikke enig i.

"Jeg er fuldstændig enig med Jens Lundgren i, at der er en stigende aktivitet. Men jeg vil være tilbageholdende med at kalde det en egentlig influenza-epidemi, før vi får set på nogle landsdækkende tal og også får kigget lidt på fordelingen i aldersgrupper," siger Kåre Mølbak til Nyhedsbureauet Newspaq.

"Det er svært at sige noget ud fra en landsdækkende situation, når man ser det ud fra et københavnsk perspektiv, men det er klart, at der er noget i gærde," siger han.

Han siger, at der især har været en stigning i influenzaen blandt skolebørn, og at der stadig er grupper, der ikke er i kontakt til dem. Derfor er Kåre Mølbak tilbageholdende med at bruge ordet 'epidemi' om situationen.

En epidemi opstår af to ting. At virus cirkulerer i samfundet samtidig med, at de rette omstændigheder er til stede, som for eksempel lunt og mildt vejr, som kan brede virussen hurtigt.

Jens Lundgren opfordrer befolkningen til at huske de forskellige forholdsregler der er, som at huske at vaske hænder ofte og nyse i armhulen - netop for at forhindre at influenzaen udvikler sig endnu mere.

"Første del af epidemifasen kaldes en accelerations-fase, og den strækker sig, hvis der ingen forholdsregler er. Det vil sige, at man når at smitte mange mennesker i løbet af meget kort tid. Og det der gælder nu, er at jævne accelerationsfasen ud, så ikke alle når at blive smittet," siger han til Newspaq.