Regeringen lovede "et ekstraordinært rygstød til uddannelser ude i landet". Men de samlede besparelser på uddannelse betyder, at provinsens skoler samlet set skal spare millioner. "Det viser, at de årlige besparelser på uddannelserne ikke bliver ved med at gå," siger Dansk Folkeparti.
Som en del af planerne om at skabe bedre balance mellem land og by har regeringen oprettet såkaldte uddannelses-stationer 10 steder uden for København. Men nu kritiseres regeringen for at give med den ene hånd, og tage mere med den anden.
- Med de ti uddannelses-stationer giver regeringen et ekstraordinært rygstød til videregående uddannelser ude i landet, lød det fra daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i Folketinget den 31. januar.
En uddannelses-station er et sted, hvor studerende kan tage dele af deres uddannelse som for eksempel byggetekniker eller lærer.
Friske beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser dog, at der skal spares langt mere på uddannelse i provinsen, end der gives. Det sker på grund af "omprioriteringsbidraget", som tvinger skolerne til at spare to procent hvert år.
- Det er rigtigt, at der sker noget på de 10 steder, men det er få pladser, hvor du kun kan tage en del af uddannelsen. I sammenligning med de nedskæringer, der rammer uddannelserne - også udenfor København - er det småting, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Beskyldes for vælgerbedrag
Regeringen vil samlet bruge 160 millioner kroner på de nye provinsuddannelser, men alene i 2021 vil den årlige besparelse på korte og mellemlange videregående uddannelser være på 711 millioner kroner.
Størstedelen af besparelserne vil ramme uden for København og omegn.
På Christiansborg vækker de nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opsigt:
- Det regnestykke kan man godt lave. Og det viser, at de årlige besparelser på uddannelserne ikke bliver ved med at gå, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører i Dansk Folkeparti.
Partiet har dog støttet de nye uddannelses-stationer udfra et ønske om en mere decentral uddannelsesstruktur.
LÆS MERE i UGEBREVET A4: SURT FOR PROVINSEN
Socialdemokratiet kalder de nye tal "afslørende":
- Det er et bedrag regeringen laver. I ly af nogle regneark udsulter man uddannelserne i provinsen, men forsøger at få det til at se ud, som om man gør det modsatte, siger Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet.
Venstre afviser kritikken og fastholder, at fordelene ved de nye uddannelses-stationer er betydelige:
- Med udflytningen af uddannelsespladser rundt i Danmark, får de lokale virksomheder nemmere ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Derfor vil det også gøre det mere attraktivt for arbejdspladser at placere sig i de byer, hvor der åbnes op for at tage uddannelser, siger uddannelses- og forskningsordfører Mads Fuglede (V).
Studiemiljøet vigtigt
De 10 nye uddannelses-stationer er målrettet korte- og mellemlange videregående uddannelser.
Jenny Maria Jørgensen, formand for Lærerstuderendes Landskreds, mener, at politikerne ved udflytninger bør sikre et ordentligt studiemiljø, da erfaringer viser, at mange ellers dropper ud:
- I Helsingør, hvor man har lavet en udflytning til, er der for eksempel ikke andre professionsuddannelser. Det er et problem, siger hun.
De lærerstuderende mener dog, at de to problemstillinger - udflytningerne og omprioriteringsbidraget - bør diskuteres hver for sig:
- Regeringens ønske om udflytning er godt, men det må ikke betyde, at der gås på kompromis med kvaliteten. Det er bare dyrere på et lille sted, blandt andet fordi der er mange fag på læreruddannelsen. Det giver mange udgifter til undervisere, der skal pendle, siger Jenny Maria Jørgensen.
DF: Der kan ikke spares år efter år
Flere partier i oppositionen har allerede meldt sig klar til at stoppe de årlige to procents besparelser, der går under navnet "grønthøsteren", fordi grønthøsteren kører jævnt hen over et helt område.
- Vi vil have grønthøsteren stoppet. Men om de besparelser, der allerede er gennemført, bliver ført tilbage til uddannelserne, har vi ikke taget stilling til, siger Mette Reissmann (S).
Dansk Folkeparti vil ikke love at afskaffe sparekravet på uddannelserne her-og-nu, men er ikke afvisende:
- Jeg vil ikke sætte dato på, men vi vil diskutere det med regeringen i forbindelse med finansloven, siger partiets uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.
Hos Venstre peger man på, at udgifterne til de videregående uddannelser fra 2008-2015 er steget væsentligt mere end andre højt prioriterede velfærdsområder, hvor man længe har effektiviseret og sparet hvert år.
- Omprioriteringsbidraget har været afgørende for at sikre sunde offentlige finanser, og for at der også fremadrettet kan gennemføres særligt prioriterede indsatser. Det er rimeligt, at uddannelsesområdet også skal bidrage til denne prioritering, siger uddannelses- og forskningsordfører Mads Fuglede (V).