Det er nemt at se, hvem der er turister i Amsterdam en grå regnvejrs-mandag. De stopper op, tager fotos af sexbutikker og coffeshops, kigger sig omkring.

Hollænderne skynder sig gennem det grå på vej mod diverse destinationer. I dag er en af dem stemmeboksen, hvor der skal sættes kryds til parlamentet. Men præcis hvor på sedlen, krydset skal stå, er en stor del af den hollandske befolkning i tvivl om. Den siddende statsminister Jan Peter Balkenendes kristendemokratiske parti CDA står til at beholde magten i en koalitionsregering, men aviserne tør ikke spå om resultatet endnu. For mange har ikke besluttet sig.
»De minder alle sammen om hinanden,« siger den 22-årige studerende Iman Lbag.

Hun er selv i tvivl. Ligesom mange af hendes venner og familie. Iman har dog tænkt sig at stemme. Mange andre vil ikke. I den indvandrertunge forstad Bijlmer er det svært at få folk til at tale om politik. Mens regnen vælter ned, skynder indbyggerne sig fra butik til butik i det lokale center.
Bijlmer er hjemsted for en stor del af Amsterdams indvandrere, og det ses tydeligt i gadebilledet, der er meget mere farverigt end inde i den gamle by. Til gengæld er der mindst lige så mange modetørklæder, som der er religiøse af slagsen.
»Jeg har ikke tænkt mig at stemme denne her gang. Jeg synes ikke, at politikerne gør noget,« siger en kvinde ved navn Eunice.

Hun følger en lille smule med, men har opgivet at skelne partierne fra hinanden. Og det er et af de store problemer i den hollandske valgkamp. Partierne har overtaget hinandens holdninger, og vælgerne har svært ved at kende den ene fra den anden.

Højredrejning laver uvending
Hollandsk politik har haft sin del af traumatiske oplevelser de sidste par år. Mordene på højre-lederen Pim Fortuyn i 2002 og filminstruktøren Theo van Gogh i 2004 præger stadig den politiske debat. Men på en anden måde end tidligere.
Pim Fortuyn ramte plet i 2002, da han tog emnet om integration op. Det havde været et tabu i 1990?erne blandt politikerne, men bestemt ikke i befolkningen rundt omkring middagsbordene.

I dag behøver man ikke tage til familiefest for at kritisere indvandring. Den politiske redaktør på avisen ?de Volkskrant?, Phillipe Remarque, forklarer, at regeringspartierne har overtaget en stor del af Pim Fortuyns holdninger omkring indvandring, og det har svækket højrefløjen. Specielt efter, dønningerne havde lagt sig, et par måneder efter Theo van Gogh blev myrdet.
»Tonen er helt klart blevet hårdere, men mange er vendt tilbage fra højre, fordi de synes, de er gået for langt. Folk har opdaget, at vi rent faktisk skal leve sammen, og at det ikke nytter at fjendtliggøre hinanden,« siger Phillipe Remarque.

Ingen af dem, som Nyhedsbureauet DNY talte med på gaden i Amsterdam, synes, at integration har været et stort tema i valgkampen. Og højrefløjspartierne står ikke godt i meningsmålingerne.

Økonomi og velfærd
Holland og Danmark minder meget om hinanden politisk. Phillipe Remarque går så langt som til at kalde Holland for ?et Danmark 2?. Og temaerne, der er vigtige for hollænderne, kan vi nikke genkendende til herhjemme.
»Sygehusvæsen, pension, uddannelse, ældrepleje.«

Ordene udtales igen og igen på gaden. Det helt store tema har været økonomi, og det vil måske sikre statsminister Jan Peter Balkenende sejren. Holland oplever efter flere års nedtur mærkbare økonomiske fremskridt. Og det smitter af på politikken. Som den politiske redaktør, Philip Remarque, udtrykker det:
»De glade dage er tilbage.«

Nu skal resten af hollænderne også bare opdage, hvor glade de er.