Der er de seneste år færre sager, der er havnet i lærlingenes egen højesteret, Tvistighedsnævnet.
Det er imidlertid ikke udtryk for, at der bliver færre tvister mellem lærlinge og mestre. I stedet bliver sagerne nu løst lokalt og med deltagelse af de implicerede organisationer, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Derfor er det især sager med uorganiserede mestre, der bliver ført hele vejen igennem Tvistighedsnævnet.
Det siger både Byggegruppen i 3F og Dansk El-Forbund.
- Når det handler om sager med for lidt i løn eller manglende pension eller andre forhold omkring overenskomsten, så er vi enige med Dansk Byggeri og Dansk Håndværk om at løse dem som andre fagretslige sager. Det er det hurtigste og en fordel for alle parter, siger Johnny Storm, uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F. Byggegruppen havde i 2012 163 lærlingesager. Kun fire af dem måtte afgøres af Tvistighedsnævnet.
- Og det var alle sager med uorganiserede mestre, som ikke har en organisation til at fortælle dem, at de skal overholde overenskomsten. Det understreger fordelen ved det organiserede arbejdsmarked, siger Johnny Storm.
Det er forbundssekretær Flemming Warth fra Dansk El-Forbund enig i.
- Vi har et godt samarbejde med Tekniq og har en fælles intention om at løse sagerne uden at bruge Tvistighedsnævnet. Det er klart en fordel for lærlingen at have sin uddannelsesaftale med en organiseret mester, for hvis der opstår problemer, plejer de at blive løst og ofte ganske hurtigt. Jeg kan ikke erindre de seneste mange år at have haft en lønsag i Tvistighedsnævnet, siger han.
Dansk El-Forbund havde sidste år blot en enkelt sag, som måtte afgøres ved Tvistighedshedsnævnet.