Den amerikanske præsident, Donald Trump, peger på Amy Coney Barrett som kandidat til USA's højesteret. Det siger præsidenten på et pressemøde Det Hvide Hus.
- Du er virkelig fantastisk. Du er meget kvalificeret til det her job, siger Trump på pressemødet.
De seneste dage har flere amerikanske medier nævnt den 48-årige føderale dommer som favorit til at indtage den tomme plads efter den afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg. Ruth Bader Ginsburg var kendt for sine liberale synspunkter.
Strammere abort- og slap våbenlovgivning
Ifølge Jyllands-Posten beskriver flere amerikanske medier den 48-årige Amy Coney Barret, mor til syv og siden 2017 føderal dommer i retsdistriktet i Wisconsin, Illinois og Indiana, som en "solid konservativ".
Hun er på mange måder formet af sin tid som assistent for det konservative ikon og højesteretsdommer Antonin Scalia, som Coney Barrett har arbejdet som assistent for.
I sit hverv som føderal dommer har hun udtalt sig som modstander af en strammere fortolkning af forfatningens andet tillæg, der giver befolkningen retten til at bære våben.
Hun har også signaleret, at hun støtter en strammere abortlovgivning. Grupper, der kæmper for fri abort, har advaret mod Barrett som højesteretsdommer.
Det sker der nu
Højesteret har stor indflydelse i USA. Kommer en konkret lov eller dele af den for Højesteret, kan den underkendes, hvis et flertal ser den som værende i strid med forfatningen.
* USA's højesteret afgør principielle spørgsmål for landets 50 delstater. Det kan være spørgsmål som abort og homoseksuelle ægteskaber. Domstolen kan også inddrages ved tvister om resultatet af et præsidentvalg.
* De ni dommere sidder på livstid, men kan gå af efter eget ønske.
* Fem af de ni dommere tilhører den konservative fløj. Ved at udpege en konservativ højesteretsdommer i stedet for afdøde Ruth Bader Ginsburg kan Trump sikre et konservativt flertal i domstolen i mange år.
* Dommere udnævnt af en præsident med en bestemt partifarve venter ofte med at trække sig, til den partifarve igen sidder på magten i Det Hvide Hus og har retten til at udnævne afløseren. Så slagsmålene er oftest opstået, hvis en dommer pludselig dør.
* Senatet i Kongressen skal godkende den nominerede. Først skal Senatets retsudvalg på 22 medlemmer sige god for kandidaten. De udspørger den nominerede under høringer, og spørgeskemaerne er ofte flere hundrede sider lange.
* Når en kandidat er godkendt i retsudvalget, skal Senatets 100 medlemmer godkende kandidaten. I øjeblikket har Trumps republikanere et flertal på 53 mod 47 demokrater. Et simpelt flertal på 51 godkender kandidaten.
* Der har været lidt vaklen i de republikanske geledder. To senatorer har ifølge nyhedsbureauerne antydet, at de som Demokraterne mener, at en ny dommer først bør udpeges efter præsidentvalget og valget til Kongressen, der også finder sted den 3. november. Men der ser ikke ud til at være flere overløbere. Et flertal er klar til at stemme om Trumps kandidat hurtigt.
* Om Trump kan nå det inden valget er et åbent spørgsmål. Ifølge AFP viser en kongresrapport fra 2018, at det i gennemsnit tager 70 dage fra nominering af en højesteretsdommer til godkendelse i Senatet.
* Lørdag er der 38 dage til præsidentvalget. Men selv hvis Trump taber valget, har han tid. Både den nyvalgte kongres og den nyvalgte præsident tiltræder først i januar 2021.
* Ifølge amerikanske medier er der demokratiske spekulationer om en reform, hvor antallet af højesteretsdommere øges. Hvis Demokraterne vinder præsidentvalget og Senatet, kan det så udpege flere liberale dommere. Risikoen er, at Republikanerne så blot vil bruge samme metode, når partiet igen får magten.
Kilder: AFP, Ritzau, DR.
/ritzau/