De amerikanske vælgere stemte, stort set som de plejer.
Det siger valganalytikeren Karlyn Bowman, der dagen efter valget sidder på sit kontor og analyserer bunker af papirer.
- Der var ikke en rød bølge, og der var ikke en blå bølge, siger hun med henvisning til, at Republikanernes partifarve er rød, Demokraternes blå.
Det er valgstedsmålinger fra de enkelte delstater, hun studerer. Analyser af hvordan de enkelte grupper har stemt.
Bowman, der arbejder på den konservative tænketank American Enterprise i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C, siger, at der i praksis ikke er flyttet ret meget.
Men de små ændringer har stor betydning.
- Republikanerne har tabt Repræsentanternes Hus. Men det er kun mellem 23 og 30 mandater, der har skiftet side. Det er ikke meget ud af tilsammen 435 mandater, siger hun til Ritzau.
- Og i Senatet med 100 pladser er der flyttet to eller tre mandater.
Imidlertid betyder ændringerne i Repræsentanternes Hus, at Demokraterne nu har vundet flertallet fra Republikanerne og dermed kan blokere præsident Donald Trumps politik.
- Det har selvfølgelig stor betydning. Men statistisk er der ikke sket meget, siger hun.
Bowman noterer, at det sted, hvor der ser ud til at være sket de største ændringer, er i forstæderne til USA's storbyer. Her bliver der flere og flere vælgere, og her har Republikanerne traditionelt stået bedst.
Ifølge hendes tal er forstæderne nu delt. 49 procent stemte demokratisk, 49 procent stemte republikansk.
- I amerikansk politik er der en talemåde, der siger, at jo mere tæthed, jo mere demokratisk, siger hun.
På hendes lister fremgår det også, at de unge ikke stemte i stor stil, som Demokraterne havde håbet.
- 13 procent af gruppen fra 18 til 29 år stemte. Det er som før. Men 67 procent af dem stemte demokratisk.
- 11 procent af afrika-amerikanerne stemte. 90 procent stemte demokratisk. Det er også som før, siger hun og tilføjer, at også 11 procent af de spansktalende vælgere stemte.
Af dem stemte 69 procent demokratisk, også som ventet.
/ritzau/