Fem år i Athen blev skæbnesvangre for 47-årige Troels Jakobsen, der i dag bor i København og er uddannet ved Dramatikeruddannelsen på Aarhus Teater.
Han har tidligere arbejdet for Det Kongelige Teater, Zentropa og DR TV-DRAMA.
I oktober 2005 flyttede han til den græske hovedstad, fordi hans daværende kæreste var græker, og han havde mulighed for at freelance.
Hvad han ikke kunne forudse dengang, var, at årene væk fra Danmark betød, at han fik en kæmpe økonomisk lussing.
Sidste sommer modtog Troels Jakobsen nemlig et brev fra Københavns Kommune. Beskeden var nedslående: Han skulle på integrationsydelse fra 1. juli 2016.
Avisen.dk har set brevet, hvor der står, at Troels Jakobsen på integrationsydelse vil modtage omkring 6.000 kroner om måneden før skat.
Ulovlig afgørelse
Dermed var Troels Jakobsen en af de omkring 1.322 danske statsborgere i København, der sidste sommer røg på den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, fordi de ikke havde boet i Danmark i mere end syv ud af de seneste otte år.
Men i november fastslog Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet, at det var i strid med EU-lovgivningen at sætte danske statsborgere på integrationsydelse, blot fordi de har boet et år ud af otte i et andet EU-land.
På den baggrund bad ministeriet kommunerne om at genbehandle sager, hvor danske statsborgere var sat på integrationsydelse.
- Det med, at jeg har været i Grækenland, er ikke en lovlig grund til, at jeg har været på integrationsydelse, for det krænker EU's frie bevægelighed, siger Troels Jakobsen til Avisen.dk.
I dag har Københavns Kommune gennemgået lidt over tusind sager, hvor københavnere, potentielt set kunne få omgjort deres afgørelse om integrationsydelse og få efterbetaling.
Det har foreløbigt betydet, at 294 borgere er taget væk fra integrationsydelsen igen. Og de flest af dem har fået penge med tilbagevirkende kraft, oplyser Lisbet Rasmussen, der er afdelingschef i kommunens Ydelsesservice i et skriftligt svar til Avisen.dk.
Troels Jakobsens sag blev også genvurderet i marts, men han blev fastholdt på den omstridte ydelse.
Sover på sofa
Da forholdet til den græske kæreste var ophørt, og den økonomiske krise begyndte at kradse, tog Troels Jakobsen i oktober 2009 hjem igen til Danmark.
Men efter et sygdomsforløb og en presset teaterbranche stod han pludselig uden arbejde og endte på kontanthjælp.
For at slippe væk fra offentlig forsørgelse søgte han jobs udenfor teatermiljøet, fortæller han. Men i takt med, at hans økonomiske situation blev forværret på integrationsydelsen, dalede overskuddet til at søge nye job.
- I efteråret faldt det hele fra hinanden, for jeg havde ikke råd til at betale husleje. Min hverdag blev fyldt op med bare at overleve og finde ud af, hvordan pokker jeg kunne leve for så få penge, siger Troels Jakobsen.
Hans huslejekontrakt udløb, og han havde ikke råd til at forny den eller finde et andet sted at bo i hovedstaden, forklarer han. Men han ville blive i København, fordi han stiller op til efterårets kommunalvalg for Alternativet.
Det endte med, at han flyttede ind hos nogle venner, hvor han har fået lov til at medbringe en lille sofa, han sover på. Resten af hans ejendele er opmagasineret i bekendtes kælderrum.
Troels Jakobsen har to voksne børn og en søn, der bor hos sin mor. Den yngste, som han ser hver anden uge, betaler han børnebidrag til. Men i og med han det seneste år ikke har kunnet betale bidraget, skal han senere afdrage de cirka 1.200 kroner om måneden, forklarer han.
Skamfuldt at være flad
Da Troels Jakobsen ikke har familie, der kan hjælpe ham økonomisk, er han dybt afhængig af sin omgangskreds, fortæller han.
- Jeg er på røven. Og det ved hele min omgangskreds, så de har været mægtig fine. Man bliver jo socialt handicappet, for man kan ikke gå ud, siger han.
Det tog tid at lære at tage imod hjælp fra andre, oplevede Troels Jakobsen.
- Det var grænseoverskridende de første gange, jeg måtte lave Facebookopslag om, at nu var det den 10. i måneden, og jeg havde ikke nogen penge og vidste ikke, hvor jeg skulle få mad fra.
- Jeg skammede mig, da jeg gjorde det. Men i virkeligheden burde jeg jo ikke skamme mig. Jeg gør det ansvarlige. Jeg har behov for hjælp. Jeg beder om hjælp, siger han.
"Problem for retssikkerheden"
Når Troels Jakobsen har været fastholdt på integrationsydelse, hænger det også sammen med, at kommunen ikke kan se, at han har haft indkomst i Danmark i forskellige perioder fra 2010 til 2015. Det fremgår af det brev fra kommunen, som Avisen.dk har set.
Men Troels Jakobsen har ikke været udrejst siden 2009, fastslår han.
Hvorfor har du ikke bare fremskaffet den nødvendige dokumentation, der viser, at du opfylder opholdskravet?
- Jeg kunne nemt redde min egen røv, men rigtig mange borgere på kontanthjælp og hjemløse har ikke overskud til at sige fra. Hele det dokumentationskrav, som kommunen stiller op, er problematisk for retssikkerheden, for de har ikke nogen begrundet mistanke om, at jeg ikke har været i Danmark i de pågældende perioder, siger han.
Københavns Kommune udtaler sig ikke om enkeltsager, men Lisbet Rasmussen, der er afdelingschef i Ydelsesservice under Københavns Kommune, skriver i et skriftligt svar til Avisen.dk:
"Vi følger naturligvis lovgivningen, herunder i denne sag vejledning i form af brev af 24. november 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om netop integrationsydelse til danske statsborgere m.v. Hvis en borger mener, at vi har truffet en forkert afgørelse, har vedkommende naturligvis klageadgang til Ankestyrelsen."
Er det udelukkende borgeren, der selv skal fremskaffe den nødvendige dokumentation, eller kan man få hjælp fra kommunen?
"Kommunen skal i hver enkelt sag sikre sig, at der foreligger de fornødne oplysninger i sagen. Det påhviler ansøgeren at fremskaffe oplysningerne, i det omfang de ikke umiddelbart er tilgængelige for kommunen. Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse – eksempelvis skatteoplysninger eller oplysninger om sprogkundskaber – kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation," skriver Lisbet Rasmussen.
UDVID 
En principsag
Personer på integrationsydelse kan få et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden, hvis de kan bevise deres danskkundskaber.
Heller ikke den dokumentation har Troels Jakobsen villet eller kunnet diske op med, selvom han både har færdiggjort folkeskolen og gymnasiet. I stedet har han skrevet til Beskæftigelsesforvaltningen i København, at han fremover kun står til rådighed, hvis han får en tolk med til møder med kommunen.
Det er blevet en principsag for ham.
- Hvis jeg går med til det her, fortsætter en praksis, som går udover mange mennesker. Det er en forvaltningspraksis, hvor kommunen på alle mulige måder forsøger at forskanse sig. De gør det sværere for borgere at få den hjælp, de har krav på, mener han.
Kan du forstå, hvis nogen så siger, det er din egen skyld, at du ikke får flere penge?
- Ja, ja, det er et aktivt valg. Det vil jeg gerne tage ansvar for, men jeg vil påpege, at vi har et systemisk problem, mener Troels Jakobsen, der oplever, at sagsbehandlerne forholder sig til regler frem for mennesker.
Men skal sagsbehandlerne bryde reglerne?
- Nej, men i min sag er det kommunen, der bryder reglerne. Og sagsbehandlerne har jo også et ansvar overfor mig.