Henrik Jensen og Bendine Frederiksen er pæredanske. Alligevel har de begge været tvunget fra kontanthjælp over på den noget lavere integrationsydelse, der svarer til SU-niveau.
Den kedelige situation blev rigtig mange danskere sat i, fordi de ikke havde boet i Danmark i syv ud af otte år. Men da det strider med EU-retten, har kommunerne siden årsskiftet haft travlt med at gennemgå tusindvis af sager.
Og det har ledt til, at op mod 450 borgere i København, Odense, Aalborg og Esbjerg har fået penge tilbage.
Det viser en rundspørge, Avisen.dk har foretaget blandt de relevante forvaltninger i landets fem største kommuner. Aarhus har endnu ikke overblik over, hvor mange der har fået penge retur, men de øvrige fire har svaret.
I Esbjerg har kommunen screenet 719 sager. Det resulterede i, at 46 borgere fik efterbetaling.
"Vi valgte at screene alle sager og tog herefter kontakt til borgerne i de sager, hvor vi havde behov for yderligere oplysninger," skriver Katrine Sehested Hansen, kontorchef for kommunens afdeling for Borger & Arbejdsmarked til Avisen.dk.
Kommunerne har ikke brudt loven
Men både i København, Aarhus og Odense er der borgere, der endnu ikke har fået afklaret deres sager.
Det skyldes på ingen måde, at kommunerne har været sløve, understreger Steen Møller (K), der er rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense og medlem af Kommunernes Landsforenings (KL) Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
- Man giver landets kommuner en opgave uden at give nogen som helst ressourcer med til at løse opgaven. Det er den typiske måde, som staten behandler kommunerne på, siger han til Avisen.dk.
Men er det i orden, at der blandt andet i Odense stadig er nogle, der ikke har fået genbehandlet deres sag til trods for, at de måske er blevet sat på en ydelse ulovligt?
- Jeg kan jo kun trække på smilebåndet, når du siger ulovligt. Det er jo et spørgsmål om, at der kommer en vejledning, og så ændrer man den vejledning fra central hånd. Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi har brudt loven ude i kommunerne, siger Steen Møller.
Han henviser til, at kommunerne handlede efter ordre fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), da de fra sidste sommer satte danskere på integrationsydelse.
Minister forstår ikke kritikken
Men det er kommunernes ansvar, at der stadig er danske statsborgere på integrationsydelse, påpeger Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun skriver i en mail til Avisen.dk:
"Om der er danske statsborgere på integrationsydelse, selvom det kan stride mod EU-retten, er op til kommunerne at vurdere. I og med at kommunerne står for sagsbehandlingen og har ansvaret for udbetalingen af integrationsydelsen, skal den vurdering ske i kommunerne."
Derfor preller rådmandens kritik en smule af på Inger Støjberg (V):
"Jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke helt forstår kritikken. Kommunerne er nemlig blevet kompenseret for den ulejlighed, det vil være at skulle genoptage sager. Udlændinge- og integrationsministeriet har efter forhandlinger med KL indgået aftale om en kompensation på 1,4. mio. kroner til kommunerne i forbindelse med genoptagelse af sager, hvor danske statsborgere har modtaget integrationsydelse," skriver ministeren i sit svar til Avisen.dk.
Men det er en sølle kompensationen, fastslår Steen Møller (K):
- Det er et beløb, der slet ikke står mål med omfanget med den her opgave. Men det er det, vi generelt oplever ude i kommunerne. Der følger aldrig penge med, der på nogen måder modsvarer de opgaver, vi får.
"De store kommuner er langsomme"
Henrik Jensen er en af dem, der har fået efterbetalt penge. I december fik han 16.000 kroner tilbage, fordi han havde været på integrationsydelse.
Han er formand for foreningen Social Anstændighed og administrer Facebook-gruppen "Afskaf ulovlig integrationsydelse". Selvom han har fået sine penge tilbage, er han bitter.
- Det går alt for langsomt med efterbetalingen i de store kommuner. Der er en borger, der aldrig har forladt Danmark, der stadigvæk er på integrationsydelse. De små kommuner er derimod rimelig godt med, siger han til Avisen.dk.
Status som flygtning
Ifølge Henrik Jensen er der stadig cirka 550 danske statsborgere på integrationsydelsen. Og det kan have en meget høj pris for de berørte, understreger han.
Det kan Bendine Frederiksen bekræfte. Hun var på integrationsydelse i syv måneder, før hun igen kom på kontanthjælp og fik penge tilbage. Tiden på den lave ydelse har givet mentale tømmermænd, fortæller hun.
- Jeg har totalt har mistet tilliden til systemet. Det var meget nedværdigende at få fjernet mine rettigheder som dansker og få status som flygtning, siger Bendine Frederiksen.
80 odenseanere fik erstatning
I Odense har man screenet alle åbne sager om integrationsydelse og genoptaget 130 sager.
"Resultatet er, at borgernes ydelse i de 89 sager er blevet ændret fra integrationsydelse til kontant- eller uddannelseshjælp. Der er sket en efterbetaling i 80 sager," oplyser kommunens Beskæftigelses- og Socialforvaltning i et skriftligt svar.
I Aalborg er der gennemgået omkring 140 sager og truffet 28 nye afgørelser, hvor borgere efterfølgende har fået penge sat ind på kontoen, lyder det fra kommunens Familie- og Beskæftigelsesforvaltning.
Landets største kommune har ikke så overraskende haft flest sager om danske statsborgere på integrationsydelse. Som Avisen.dk kunne fortælle tidligere i juli, har over tusind københavnere fået genvurderet sager om integrationsydelse. I næsten tre ud af ti sager var der truffet ulovlige afgørelser.
Aarhus vurderede tilbage i januar, at der var 379 danskere på integrationsydelse. Kommunen vurderede, at kun ganske få ville være omfattet af ændringen.
Den nye vejledning kom sidste år
Det var allerede i slutningen af november, at Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet (i dag Udlændinge- og Integrationsministeriet red.) skrev direkte ud til alle kommuner og jobcentre, at det var i strid med EU-lovgivningen at sætte danske statsborgere på integrationsydelse, blot fordi de havde boet et år ud af otte i et andet EU/EØS-land.
En såkaldt principafgørelse fra Ankestyrelsen fastslog det samme.
Det var på den baggrund, at ministeriet opfordrede kommunerne til hurtigt at se på sagerne.
De bliver ramt:
Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst syv ud af de sidste otte år.
Sådan er satserne:
Integrationsydelserne er fastsat på niveau med satserne for uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg. Det svarer nogenlunde til SU-satserne.
Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning.
Dansktillæg:
Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.541 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende.
Personer med visse funktionsnedsættelser kan søge om dispensation for danskprøvetillæget.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet