De er danske statsborgere, og deres pas er rødebedefarvet. Alligevel blev 1.322 københavnere sidste år tvunget over på den udskældte integrationsydelse, der svarer til SU-niveau.
Det var i strid med EU-retten, og derfor har Københavns Kommune siden årsskiftet gennemgået de mange afgørelser. I en del tilfælde har det nu medført, at borgere har fået penge tilbage og er kommet over på en anden ydelse.
"Vi har pr. 6. juli 2017 genvurderet 1.018 af sagerne. Det vil sige, at den oprindelige afgørelse om integrationsydelse er blevet vurderet på ny. Gennemgangen af de resterende pågår stadig,"lyder det fra Lisbet Rasmussen, der er afdelingschef hos København Kommunes Ydelsesservice, i et skriftligt svar til Avisen.dk
I næsten 30 procent af sagerne er der nu truffet nye afgørelser.
Foreløbig har genvurderingerne nemlig betydet, at 294 københavnere er fjernet fra den udskældte integrationsydelse for i stedet at komme tilbage på enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
"Der er sket efterbetaling i størstedelen af disse sager. De resterende efterbetalinger vil blive gennemført i løbet af juli måned," skriver Lisbet Rasmussen.
Lektor: Lang tid at vente
Allerede i november sidste år orienterede Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet (i dag Udlændinge- og Integrationsministeriet red.) Købehavns Kommune og landets øvrige kommuner om, at det i flere tilfælde var ulovligt, at danskere var tvunget fra kontanthjælp over på den markant lavere integrationsydelse.
Ministeriet opfordrede derfor kommunerne til hurtigt at se på sagerne med friske øjne med henblik på potentielt at give de berørte borgere penge tilbage.
I januar kunne Avisen.dk dog fortælle, at kun få borgere i landets fem største kommuner, havde fået efterbetaling, selvom de ulovligt var sat på integrationsydelse. I dag er der stadig borgere, der venter på svar.
Og det er lang tid at vente, påpeger lektor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen.
- Kommunerne skal genvurdere sagerne hurtigst muligt. Der er dog tale om et betydeligt antal sager, der skal genvurderes. Nogle af sagerne kan vurderes meget hurtigt, hvorimod andre kræver en mere omfattende undersøgelse og afklaring, siger han til Avisen.dk.
- I nogle sager er det helt åbenbart, at tilknytningen til Danmark giver ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Eksempelvis en borger, der altid har været i Danmark bortset fra 14 måneders udrejse, og hvor der reelt kun er tilknytning til Danmark. Her er en sagsbehandlingstid på mere end et halvt år urimelig lang tid, siger John Klausen.
Modsat kan der være sager, som er meget komplicerede. De kræver oplysninger om både uddannelse, beskæftigelse, økonomiske forhold og familiemedlemmer for at afklare det konkrete tilknytningsforhold til Danmark, forklarer lektoren.
Ophold i Athen blev afgørende
En af de københavnere, der har fået genvurderet, om det var ulovligt, at han sidste juli blev sat på integrationsydelse, er den 47-årige Troels Jakobsen. Han er dansk statsborger, men han har boet i Grækenland.
DU KAN LÆSE HELE TROELS JAKOBSENS HISTORIE HER
I dag er han stadigvæk på den lave ydelse, og det er han vred over.
- Det med, at jeg har været i Grækenland, er ikke en lovlig grund til, at jeg har været på integrationsydelse, for det krænker EU's frie bevægelighed, siger Troels Jakobsen.
Da han og mange andre sidste forår og sommer modtog besked fra kommunen om, at de ville overgå til integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, virkede det ellers ikke til at kunne ændres.
Forkert ordre
Kommunerne handlede nemlig efter en ordre fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der med et blåt flertal i Folketinget vedtog, at alle, der ikke havde boet i Danmark i mere end syv ud af de seneste otte år, fra 1. juli 2016 skulle på integrationsydelse.
Det var den lov, der ramte en gruppe danskere, som den slet ikke var tiltænkt.
Allerede i forbindelse med et samråd i slutningen af oktober, måtte Inger Støjberg da også erkende, at det gav anledning til tvivl, om de danske statsborgere kunne sættes ned på integrationsydelse på grund af ophold i andre EU-lande.
Det fik Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet til at vende på en tallerken i løbet af efteråret.
Og det fik som sagt ministeriet til at sende et orienteringsbrev til alle kommuner om, at det var i strid med EU-lovgivningen at sætte danske statsborgere på integrationsydelse, blot fordi de havde boet et år ud af otte i et andet EU-land.
Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst syv ud af de sidste otte år.
Integrationsydelserne er fastsat på niveau med satserne for uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg. Det svarer nogenlunde til SU-satserne.
Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning.
Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.541 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende.
Personer med visse funktionsnedsættelser kan søge om dispensation for danskprøvetillæget.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet