Foreningen Danske Modeller forsøger at blive en rigtig fagforening for modeller.
Men vejen dertil er ikke uden forhindringer. Mange modeller er nemlig slet ikke interesseret i at være i en fagforening, lyder det fra formanden for Danske Modeller.
- Jeg må indrømme, at efter fem år som formand og næstformand i Danske Modeller, kan jeg godt være bekymret for, om modellerne har engagementet til at ville være i en rigtig fagforening, siger Ida Burchardi, der er formand for Foreningen Danske Modeller.
Foreningen samarbejder med LO og Dansk Artistforbund, men udviklingen går langsomt. Siden sidste år er der endda sket et lille fald i antallet af medlemmer. Det betyder, at kun 487 ud af cirka 2.500 danske modeller i dag er medlemmer af foreningen.
Sværest at få fat på de unge
Foreningen forventer endda, at medlemstallet bliver endnu mindre, når den efter modeugen begynder at kræve medlemskontingent.
- Jeg kan godt se, at vi nok desværre vil opleve et frafald, når vi begynder at opkræve penge, siger Ida Burchardi til Avisen.dk.
Hun mener dog, at et kontingent kan være med til at sikre, at medlemmerne bliver mere motiveret for at være med.
Det er især de yngre modeller, der mangler interesse for at samle sig i fagforeninger. Og det er et paradoks, da det netop er dem, der har de dårligste rettigheder, påpeger Ida Burchardi.
- Vores største udfordring er helt klart at få fat på de helt unge modeller på 16 år, for de er ofte ikke optaget af løn og rettigheder. For mange er det en gave i sig selv at være tilknyttet et modelbureau. Pengene bliver bare en ekstra bonus. Sådan havde jeg det også selv, da jeg var helt ung. For de fleste skal man være ældre, før behovet for en fagforening kommer, fortæller Ida Burchardi.
"Jeg er model! Det er et bevis på, at jeg ser godt ud"
Det er ikke kun i modebranchen, at det er en udfordring at få unge med i fagforeninger.
Det siger Mette Lykke Nielsen, som er lektor ved Center for Ungdomsforskning.
- Unge har ofte et arbejde, som er relativt kortsigtet, og derfor engagerer de sig ikke fagligt. Vi har jo før set eksempler på, at der også i attraktive brancher kan være arbejdsforhold, der ikke er i orden. Men i de situationer er det sjældent de unge ansatte, der bryder normen og stiller sig op og kræver anderledes vilkår, siger hun.
Netop i modelbranchen kan det være ekstra svært at få unge med i en faglig organisering, forklarer hun.
- Det er klart, at modelbranchen er meget attraktiv for mange unge. Det er et prestigefyldt arbejde, hvor man signalerer til omverden, at man har et smukt udseende, hvilket mange unge er optaget af, siger Mette Lykke Nielsen.
Hvorfor betale, når lønnen i forvejen er lav?
Også modellernes lave løn kan stå i vejen for lysten til at skulle betale penge til en fagforening, tilføjer hun.
Den tendens nikker Ida Burchardi fra Dansk Modeller genkendende til.
- Rigtig mange fotomodeller - og særligt de yngre - tjener ikke særligt meget på deres job, og derfor er det svært at argumentere for, hvorfor de skal betale til en fagforening, siger hun.
Af samme grund vil man i Danske Modeller differentiere kontingentet alt efter, hvor meget modellen tjener på sit arbejde.
Underbetaling og indviklede kontrakter
Danske Modeller har været med til at udforme det såkaldte Etiske Charter, der blandt andet betyder, at modeller under 25 år får et årligt sundhedstjek, at der er en aldersgrænse på 16 år for voksent modelarbejde, og at der skal være sund kost ved fotosessions og modeshows.
Selvom det etiske regelsæt har været med til at sætte mere fokus på modellernes vilkår, er der stadig meget at kæmpe for, understreger Ida Burchardi.
- Vi skal stadig kæmpe for rettigheder, såsom at man som model får betaling for de ting, man laver. Her har modebranchen stadig store udfordringer. I stedet for at snakke om løndumping, kan man i branchen snakke om rettighedsdumping, siger hun.
Ida Burchardi nævner blandt andet, at der stadig er problemer med underbetaling i forhold til eksponeringen af en models arbejde og stor uigennemsigtighed i de kontrakter, som modellerne tegner med bureauerne.