- Der var en dag, hvor jeg kom i sorte jeans. Så sagde de, at jeg ville blive sendt hjem, hvis jeg ikke købte nogle nye med det samme.
Det fortæller model og tidligere ansat hos tøjmærket Abercrombie & Fitch Marie Trojaborg på 19 år. Hun arbejdede i deres butik i København i to år, men fik til sidst nok af de mange regler, som de ansatte skal overholde.
- I USA, hvor hovedkvarteret ligger, har de opfundet en masse regler. Dem skal alle butikker så overholde. Man skulle for eksempel sige "Hey, what's going on" til nye kunder, også selvom de var danske, siger Marie Trojaborg til Avisen.dk.
For at sikre, at reglerne for påklædning, udseende og adfærd blev overholdt, havde alle butikker ansat såkaldte managers, der holdt øje med de ansatte. De gav også indirekte de ansatte besked på at købe nyt Abercrombie-tøj, så medarbejderne passede ind i mærkets profil.
- Jeg følte, at de udspionerede mig for at se, om jeg nu også gjorde og sagde det rigtige til kunderne. For eksempel ville de have, at man talte engelsk til kunderne, og man skulle gå i mærkets eget tøj.
Kønne medarbejdere fik specielle opgaver
Marie Trojaborg begyndte at arbejde for Abercrombie & Fitch, efter hun som 17-årig blev stoppet på gaden af en manager.
Han var ude og recruite, altså hverve, nye unge mennesker til at arbejde for tøjmærket. Det gjorde de hver eneste uge, så butikken havde en stor flok kønne ansigter at vælge imellem, fortæller Marie Trojaborg.
- Jeg tog til gruppe-jobsamtale, hvor der var tolv andre. Dem holdt de hver uge. Her spurgte de ret overfladisk ind til mig. De var helt klart mest interesseret i, hvordan vi så ud, siger hun.
På det tidspunkt arbejdede Marie Trojaborg ikke som model endnu. Det var ellers en fordel, hvis man havde gang i en modelkarriere, når man søgte job hos kæden.
- De spugte ind til, om man var model. Og alle dem, der havde modelpotentiale, blev sendt til casting i håb om at blive valgt som Abercrombie & Fitch's nye kampagneansigt, fortæller hun.
De medarbejdere, som manageren vurderede som mest attraktive, fik også lidt andre opgaver i butikken.
- Manageren udpegede en ansat til at stå på et tagline spot, hvor man skulle velkomme nye kunder. Det tog man som et stort kompliment at blive valgt til. Men efter et par gange blev man træt af det, for man skulle stå på samme punkt i flere timer uden at flytte sig, og sige: "Welcome to Abercrombie & Fitch".
Vask din makeup af med vand og sæbe
Udover at skulle have det rigtige udseende for at få et job, skulle man også overholde en hel masse regler for påklædning, hår og makeup, når man først var blevet ansat, fortæller Marie Trojaborg.
- Alle butikker fulgte samme style-bøger og hår-bøger, som forklarede, hvilket tøj man skulle have på, og hvordan håret og neglene måtte være. Man skulle for eksempel gå med denim-jeans, som var foldet præcist to centimeter op, og hår og makeup skulle være naturligt.
Hvis man ikke overholdt reglerne, stod den på skældud og skriftlige advarsler fra managerne. Det kunne man for eksempel få, hvis man talte til hinanden i arbejdstiden, havde glemt det rigtige fodtøj eller kom lidt for sent.
- En pige kom på arbejde med lyse striber i håret. Hun fik af vide, at hun ikke skulle komme tilbage, før håret så naturligt ud igen.
Og Marie Trojaborg mærkede også selv alvoren af den stramme udseendespolitik op til flere gange.
- Første dag, jeg var på arbejde, ordnede manageren mit hår og tjekkede mig fra top til tå. Så sagde hun, at jeg skulle vaske min make up af, fordi man skulle se helt naturlig ud. Da jeg ikke havde makeupfjerner med, fik jeg besked på at gøre det med vand og sæbe, fortæller hun.
Blev udspioneret af falske kunder
Grunden til, at Marie Trojaborg alligevel valgte at blive på arbejdspladsen i to år, var, at det også var et meget socialt sted. Samtidig var Abercrombie & Fitch et populært mærke, som mange gerne ville arbejde for, da det kom til Danmark.
- Da jeg gik i 1. g på gymnasiet, var Abercrombie megasejt og hypet. Det var derfor, jeg sagde ja til jobbet. Men efterhånden blev tøjmærket mindre populært, og jeg blev træt af alle de stramme regler, fortæller hun.
For Marie Trojaborg handlede det også om, at arbejdsvilkårene blev svære at acceptere til sidst.
- Jeg fik 105 kroner i timen. Det var okay, da jeg var under 18 år. Men da jeg blev 18, forsvandt mine ekstra rettigheder. Så måtte jeg kun holde et kvarters pause hver femte time, siger hun.
Hun savnede også, at der var mere tillid til de ansatte fra ledelsen. Blandt andet gik der folk rundt i butikken under dække af at være kunder for at tjekke, om de ansatte gjorde jobbet godt nok.
- De tjekkede vores tasker, når vi gik, for at se, om vi havde stjålet noget. Selv efter to år havde de ikke tillid til mig. Og de udklædte kunder, som blev kaldt mystery shoppers, gav os point alt efter, hvordan vi klarede arbejdet. Men jeg kan ikke huske en gang, hvor vi fik positive meldinger fra dem, fortæller Marie Trojaborg.
Avisen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Abercrombie & Fitch i Danmark i forbindelse med historien tirsdag om kritik fra fagforeningen HK, men her henviser man til moderselskabet i USA, der endnu ikke har reageret på forespørgslen.
Den amerikanske virksomhed Abercrombie & Fitch blev allerede grundlagt i 1892. Men dengang var det sportsudstyr og ikke modetøj, virksomheden solgte.
Med nye ejere begyndte virksomheden i 1990'erne at producere luksus-hverdagstøj til unge, men stadig med et sporty islæt i designet.
Siden da har tøjmærket profileret sig på kun at ansætte smukke og veltrænede unge drenge og piger, som også er ansigterne på deres annoncer.
Tøjmærkets koncept er blevet en kæmpe succes, og der findes i dag over 1000 butikker i hele verden, har over 80.000 ansatte, og tjener over 4 milliarder dollars om året.
Det har ført til meget kritik af tøjmærket, fordi mange mener, at Abercrombie & Fitch er for seksuelt og diskriminerer dem, der ikke ligner modeller.
Mange har sagsøgt tøjmærket efter at have været ansat der, fordi de mener, at mærkets stramme regler for udseende og påklædning var urimelige.
Det har ført til, at butikken ikke længere har topløse mandlige ansatte og kampagnemodeller, og har ændret de ansattes titel fra "model" til "repræsentanter" for mærket.
Kampagnemodellen er altid en ansat fra en af de mange butikker.