Man må ikke glemme, at det primært skal være sjovt at gå i skole. Ellers får man aldrig unge til at tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
Det siger Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning under Danmarks Pædagogiske Universitet. Her forsker hun netop i unges uddannelsesvalg.
- Der har været meget fokus på læsning og læring, og det er også vigtigt. Men man må først og fremmest sørge for trivsel i folkeskolen. Ellers får man ikke de unge til at komme videre i systemet, siger hun.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ifølge Jyllands-Posten regnet sig frem til, at hver femte ung aldrig får en uddannelse. Blandt indvandrere og deres efterkommere er tallene endnu højere. Tallene står i skærende kontrast til regeringens ambition om, at 95 procent af de unge skal tage en ungdomsuddannelse i 2015.
Problemet er især stort på erhvervsskolerne - der tidligere hed teknisk skole. Arbejdsgiverne frygter en fremtid, hvor de ikke kan få faglært arbejdskraft.
Men det er et spørgsmål om at prioritere, siger Noemi Katznelson.
- Det er et paradoks, for der har været så meget fokus på det i de seneste år. Men det kræver et øget fokus på erhvervsuddannelserne. Deres bevillinger er simpelthen for små, siger hun.
- Prøv at tage ud på en erhvervsskole – der står én lærer med måske 30 elever fordelt på tre værksteder. Så kan han da umuligt samtidig motivere og vejlede dem, siger Noemi Katznelson.
I 2008 er der afsat 473 millioner kroner til at give flere en ungdomsuddannelse. Her er fokus på efteruddannelse af lærere, kontaktlærer-ordninger, lektiehjælp på skolerne og mentor-ordninger.