Studerende ved Lone Star College i den nordlige del af Houston, Texas, blev tirsdag aften dansk tid evakueret på grund af skyderi på skolens område.
Det skriver flere lokale medier.
Ifølge de første, endnu ubekræftede meldinger er tre mennesker såret.
Uden for skolen er redningsmandskab i gang med at hjælpe skudofrene. Øjenvidner siger til tv-stationen KTRK, at mindst to mennesker får behandling af ambulancefolk.
Det er ikke umiddelbart klart, hvorvidt der er hårdt sårede mellem skudofrene, lige som det heller ikke er oplyst, om der er tale om studerende på skolen.
/ritzau/