Der har ellers været store problemer på strækningen
mellem Fredericia og Odense, da der tidligere i dag udbrød brand i en lastbil, der holdt på en vej
over togskinnerne. Det betød, at rejsende med tog skulle hoppe på busser i
enten Fredericia eller Odense, afhængigt af, hvilken landsdel man kom fra.
- Nu er tankvejen trukket væk fra ulykkesstedet, så nu kan
bilerne begynde at komme forbi. Vi forventer, at der er normalt trafik igen ved
halv to-tiden, siger Leon Sørensen fra Odense Politi.
Tankvognen brød i brand på den fynske motorvej E 20 mellem frakørsel 52 Odense
SV og frakørsel 53 Odense V.
Da slukningsarbejdet først var overstået, var der stadig 18.000 liter
benzin tilbage i tanken. Tankvognen holdt på vejen over jernbanen, så DSB måtte
af sikkerhedsmæssige årsager aflyse alle tog mellem Odense og Fredericia.
Der blev i stedet indsat erstatningsbusser.
Årsagen til ulykken kan være et bagdæk, der brød i brand, men politiet afventer
en vurdering fra bilinspektionen.
Trods den voldsomme brand er lastbilens chauffør sluppet uskadt fra ulykken.