Mens topforhandlerne på det kommunale område har forhandlet overenskomster time efter time hen over påsken, så er forhandlerne for stat og regioner tirsdag endnu ikke indkaldt til nye møder i Forligsinstitutionen.
Det kan ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet skyldes, at et muligt gennembrud i forhandlingerne på det kommunale område kan bruges til at skubbe på de andre. Det selv om staten egentlig skal være på plads først.
- Det ville være utraditionelt, hvis man lukkede det kommunale område først. Jeg ved ikke, hvad forligsmandens strategi er, men man kan sige, at jo mere man har løst på de forskellige områder, desto mere pres kommer der på forhandlerne til sidst.
- Så hvis for eksempel problematikken omkring den betalte spisepause er den sidste knast, vil der være et stort pres på forhandlerne om at få løst det, siger hun.
Samtidig mødes kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, og de ansattes topforhandler, Anders Bondo Christensen, endnu en gang i Forligsinstitutionen tirsdag klokken 13.
Natten til tirsdag sad parterne over for hinanden i 16 timer til klokken 02.30.
Det er alene forligsmand Mette Christensen, der bestemmer, hvornår der skal forhandles. Natteforestillingen er sandsynligvis et bevidst træk, lyder det fra Nana Wesley Hansen.
- Det er et udmattelsesløb, der skal lægge pres på forhandlerne, siger hun.
Ud over sikring af betalt spisepause er løn og lærernes arbejdstid af begge parter udråbt til de helt store knaster.
Forhandlingerne om nye overenskomster skulle egentlig have været helt på plads inden 1. april, men brød sammen i slutningen af februar.
Fagforeningerne har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med varsel om lockout.
Forligsmanden har dog udsat de varslede konflikter i foreløbigt to uger.
/ritzau/