e mange udlændinge giver problemer med social dumping og gør det sværere at tiltrække danskere til landbruget, mener 3F.
Det er i høj grad udenlandske arbejdere, som får traktorhjulene i det gamle landbrugsland til at køre rundt. Så mange som hver tredje lønmodtager i landbruget kommer nu fra udlandet.
Det viser en ny rapport udarbejdet af tænketanken Kraka og konsulentvirksomheden Deloitte, skriver Ugebrevet A4.
Andelen af udlændinge blandt alle ansatte i landbruget stiger og stiger. Alene fra 22 procent i 2008 til 33 procent i 2015. Ifølge Krakas ledende økonom Kristine Vasiljeva vidner tallene om, at det i høj grad er udenlandske arbejdere, der holder gang i dansk landbrug.
- Udenlandsk arbejdskraft spiller en meget betydelig rolle i bevarelsen og udviklingen af vores landbrugsproduktion, siger Kristine Vasiljeva til Ugebrevet A4.
Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst inden for landbrug, skovbrug og fiskeri vokser og vokser. Omregnet til fuldtidsansatte steg antallet støt fra 8.200 i 2011 til 11.000 personer i 2016, viser tal fra Jobindsats.dk.
De mange udlændinge skaber problemer for danskere ansat i landbruget. Det mener Morten Fischer-Nielsen, som er forhandlingschef i fagforbundet 3F's Grønne Gruppe, og ser på tiden siden udvidelsen i 2004 af EU mod øst:
- Vi har været vidne til et decideret stormløb mod det danske system, som har presset vores lønninger. Vi kan samtidig se, at arbejdsgiverne inden for landbruget gør store krumspring for at undgå vores overenskomster ved at bruge entreprenører eller udenlandske firmaer, der ansætter vikarer, siger Morten Fischer-Nielsen til Ugebrevet A4 og fortsætter:
- Når vi ser eksempler på lønninger fra 60 til 80 kroner i timen, så er der ingen tvivl om, at der er tale om social dumping.
Arbejdsmarkedsforsker og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Jonas Felbo-Kolding gør opmærksom på, at en større undersøgelse af virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft har vist, at mange østeuropæiske landbrugsarbejdere fik en løn, som var væsentligt lavere end lønnen for danskere ansat på gårdene.
- Der opstår en gruppe af mennesker på arbejdsmarkedet, som får en løn, der er væsentligt lavere, end hvad vi ellers er vant til i Danmark. Der er ingen tvivl om, at konkurrencen blandt arbejdstagere i landbruget er blevet benhård, fordi der er kommet flere om buddet, siger Jonas Felbo-Kolding.
Direktør for Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere Jens Bjørn Poulsen lægger vægt på, at der er en generel mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Som følge af den udvikling er der ifølge ham opstået et relativt stort behov for udenlandsk arbejdskraft i landbruget.
- Alene udlændingenes høje andel fortæller, at de spiller en hel afgørende rolle. De er jo en nødvendig del af arbejdsstyrken. Hvis udlændingene ikke var her, så kunne man ikke opretholde produktionen på det nuværende niveau, siger Jens Bjørn Poulsen til Ugebrevet A4.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden, at arbejdsgivere i landbruget i visse tilfælde betaler udenlandske landbrugsarbejdere et sted mellem 60 og 80 kroner i timen, svarer Jens Bjørn Poulsen:
- Det er ikke hos vores medlemsvirksomheder. Vi har generelt den holdning, at lønningerne på det danske arbejdsmarked skal afspejle et dansk lønniveau.