Set gennem ligestillingsbrillerne er den gode nyhed på kvindernes internationale kampdag, at det går fremad. Den dårlige er, at det går ufatteligt langsomt.
Mens 8 procent af alle danske mænd på arbejdsmarkedet i 2015 sad i et lederjob, gjaldt det kun 3,3 pct. af kvinderne, skriver Politiken onsdag. Forskellen har kun ændret sig marginalt siden 2010, viser en ny, stor undersøgelse, der analyserer mere end 1,5 millioner danskeres liv og status i perioden fra 2010 til 2015.
Tallene er så forstemmende, at de kalder på politisk handling, mener Lisa Herold Ferbing, formand for fagforbundet Djøf, der har udarbejdet undersøgelsen på baggrund af de nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik.
- Her gik vi alle og troede, at kurven var knækket; at mange flere kvinder var trådt ind i et lederjob. Men det er bare ikke tilfældet. Fremgangen er så minimal, som den næsten kan være. Tager vi afsæt i den udvikling, vi har set fra 2010 til 2015, så vil der gå 37 år, før der er lige mange mænd og kvinder, der bliver ledere. 37 år! Det er altså ikke godt nok, siger hun til Politiken.
Analysens bundlinje bliver ikke meget bedre, når man korrigerer tallene for de forhold, der kan afgøre den enkelte kvinde og mands chance for at blive leder, nemlig forhold som uddannelse, alder, branche og børn.
Her viser analysen, at det såkaldte 'ledelsesgab' - forskellen mellem antallet af mandlige og kvindelige ledere - er skrumpet fra 4,3 til 3,7 procentpoint på seks år, et fald på 0,1 procentpoint om året, eller det, Djøf-formanden kalder "halv sneglefart".
Derfor bør politikerne seriøst overveje bødesanktioner for de virksomheder, der ikke arbejder for ligestilling i lederjobbene, mener Djøf. Det har de nemlig pligt til ifølge loven, og sådan har det været siden 2012. Her blev det et lovkrav, at landets 1.400 største virksomheder fastsætter måltal for ligestillingen i den øverste ledelse og desuden udarbejder politikker for mere ligestilling på de øvrige ledelsesniveauer.
- Vi har bakket loven op og fulgt den tæt, men vi er nok kommet dertil, hvor vi må konstatere, at den simpelthen ikke virker godt nok, siger Lisa Herold Ferbing.
Hun mener, at det er for nemt at slippe uden om de nye ligestillingsparagraffer, fordi der ikke er nogen umiddelbare sanktioner forbundet med at overtræde reglerne.
- Skal denne lov have en effekt, ser vi gerne, at der bliver indført bødesanktioner, så det er muligt at straffe de virksomheder, der holder sig under radaren.
Finansminister Kristian Jensen (V) afviser enhver snak om kontante bøder til de virksomheder, der ikke lever op til lovens regler og udnævner flere kvindelige chefer.
- Jeg tror, at det i sig selv er et meget stærkt signal at sende, at vi har lavet lovgivning på området, og jeg kommer ikke til at foreslå en bødestraf, siger Kristian Jensen til Politiken. Han glæder sig over, at det tilsyneladende går bedre med ligestillingen blandt statens topchefer:
- Hvis udviklingen fra 2013 til 2016 kan fortsætte som strømpil, så skal vi sådan set kun vente seks år, før vi har ligestilling blandt topcheferne i staten.