Det har været en af forudsætningerne for skiftende regeringers skatte- og arbejdsmarkedsreformer i de senere år: Hvis der bliver større forskel mellem, hvad du får ved at være i arbejde, og hvad du får ved ikke at være det, så vil det få flere i arbejde.
Men nu stiller Folketingets økonomiske konsulenter i en rapport om den såkaldte deltagelseseffekt spørgsmål ved, hvor stor denne effekt egentlig er. Det skriver Information.
Selv om de økonomiske konsulenter, efter en analyse af teorien og de empiriske studier, konkluderer, at der er "et billede i retning af" en sådan effekt, er dette billede uklart. Og der er grupper, for hvem der er lidt eller intet belæg for, at forskellen har en betydning.
- Det er derfor svært at sige, om præcist de beregnede effekter af de seneste skattereformer og reformer på overførselsområdet vil indtræffe i praksis, hedder det i rapporten, som er bestilt af et enigt finansudvalg i Folketinget.
Idémanden bag undersøgelsen er de radikales finansordfører, Martin Lidegaard, og få - om nogle - partier har da også som det tidligere regeringsparti gjort reformer til deres politiske mærkesag. I dag er Lidegaard overrasket over, at der er sparsom teoretisk og empirisk grundlag for, at reformerne får flere i arbejde.
- Det er overraskende, at de mange, mange samfundsøkonomiske beregninger vi laver, hviler på et så spinkelt grundlag. Konklusionen er jo, at man kan sige meget lidt om, hvad deltagelseseffekten er i virkeligheden og ikke blot i teorien. Det siger sig selv, at der selvfølgelig er en eller anden effekt. Selvfølgelig betyder det noget, om det kan betale sig at arbejde eller ej. Men hvor lidt man kan sige om det, og hvor meget det betyder, kommer bag på mig. Som politikere er vi jo afhængige af, at vi har ordentlige regnemaskiner, og det betyder altså utrolig meget, hvis man flytter kommaet den ene eller anden vej, siger Martin Lidegaard.
Skiftende regeringer har forsøgt at øge mængden af arbejdskraft ved dels at påvirke timeeffekten og dermed øge mængden af arbejde hos den gruppe, der allerede er beskæftiget. Og dels ved at påvirke deltagelseseffekten og dermed øge gruppen af personer, der deltager på arbejdsmarkedet.
Deltagelseseffekten af det seneste årtis skattereformer beregnes til at være 14.450 personer, mens det tilsvarende tal for reformerne siden 2010 på overførselsområdet er 73.300.
Men i forbindelse med dagpengereformen, der forkortede dagpengeperioden, viste det sig, at Finansministeriet overvurderede den såkaldte "motivationseffekt".
Finansministeriet havde forventet, at mellem 2.000 og 4.000 årligt ville ryge ud af dagpengesystemet. I stedet røg 34.000 ud.
Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, kalder rapporten for et "wake-up call" til politikerne.
- I dansk politik baserer man sig på nogle meget, meget usikre antagelser om de økonomiske effekter af at nedsætte kontanthjælpen eller dagpengene. Og det bør bekymre os alle. Dels fordi det økonomiske råderum, alle snakker om at ville bruge, i høj grad skyldes, at vi tror, at de mange reformer har en effekt. Og dels fordi det er urimeligt at gennemføre så voldsomme forringelser for så mange mennesker på et så usikkert grundlag. Det er mennesker, vi taler om. Mennesker, som er blevet fattige eller har fået mere usikre vilkår på grund af reformerne, siger Pelle Dragsted til Information.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for finansudvalget, Joachim B. Olsen (LA). Næstformanden, Socialdemokraternes finansordfører og tidligere skatteminister Benny Engelbrecht, ønsker ikke at kommentere rapporten, før Folketingets økonomiske konsulenter har haft mulighed for selv at præsentere den for finansudvalget.