Efter måneder med forgæves forsøg på at blive enige om DSB-medarbejdernes fremtidige løn- og arbejdsvilkår, er det nu Arbejdsretten, der skal skal skære igennem den benhårde strid mellem transportgiganten og Dansk Jernbaneforbund.
Frygt for forringede lønvilkår og arbejdstidsregler har fået uroen til at ulme blandt togpersonalet i DSB.
Frygten er opstået, fordi en række lokalaftaler er blevet opsagt som følge af, at DSB i efteråret meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri. DSB-medarbejderne, der hidtil har været omfattet af statens overenskomst, har nu udsigt til at blive flyttet over på private aftaler.
Men var det overhovedet lovligt, da DSB meldte sig ind i Dansk Industri og dermed satte gang i en løsrivelse fra det statslige forhandlingssystem? De spørgsmål skal Arbejdsretten tage stilling i en sag, der bliver indledt torsdag.
Ballade om DSB-indmelding i DI
Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, siger, at de udspil til løn og arbejdstidsregler, som DSB og Dansk Industri har lagt på bordet i de hidtidige forhandlinger, er uacceptable. Derfor må det nu afklares, om en statslig virksomhed overhovedet har retten til at frigøre fra de gældende aftaler ved at melde sig ind i en privat arbejdsgiverorganisation, mener han.
- Hvis et 100 procent statsligt selskab - uden at ændre selskabskonstruktionen - kan frigøre sig fra det statslige system, hvad det kan så bringe med sig? Det er et principielt spørgsmål, som vi med spænding ser frem til at få besvaret, siger Henrik Horup, der tidligere har fortalt, at han er blevet mødt med krav om lønnedgang på op mod 4.000 kroner om måneden plus kortere varsel af arbejdstider.
Ifølge LO, der fører sagen for Jernbaneforbundet i Arbejdsretten, viser forarbejdet med DSB-loven, at det var et politisk ønske, at DSB også efter omdannelsen til 'selvstændig offentlig virksomhed' skulle kunne fortsætte med at forhandle kollektive aftaler.
I bemærkningerne til loven 'nævnes det udtrykkeligt, at finansministeren stadig skal fastsætte de overordnede rammer og principper, og at der tænkes i retning af en virksomhedsoverenskomst, som også efterfølgende er blevet indgået. Muligheden for overenskomster knyttet til det private arbejdsmarked nævnes ikke,' skriver LO i sit påstandsdokument fremsendt til Arbejdsretten.
Kammeradvokaten, der fører sagen for Finansministeriet og DSB, argumenterer i sit påstandsdokument med, at selve lovteksten 'klart giver hjemmel' til godkendelsen af DSBs indmeldelse i Dansk Industri.
Hvis lovgiverne havde ønsket at begrænse DSBs adgang til at melde sig ind i en privat arbejdsgiverorganisation, 'kunne man have angivet det,' som det skete i forbindelse med loven om Post Danmark, pointerer statens advokat.
Kammeradvokaten er også optaget af, at Dansk Jernbaneforbund allerede har indgået overenskomst med Dansk Industri, nemlig aftalen for de ansatte i det private selskab Arriva. Og at Jernbaneforbundet ikke oprindelig havde indvendinger imod DSBs indmeldelse i Dansk Industri, da den blev præsenteret. Kritikken er først senere taget til i styrke.
I juni blev frustrationerne blandt togpersonalet synlige, da et ekstraordinært stort antal lokomotivførere meldte sig syge i dagevis med en række aflyste tog på centrale strækninger som konsekvens.
DSB anså sygemeldingerne som en overenskomststridig, kollektiv arbejdsnedlæggelse, og sagen endte i Arbejdsretten og Tjenestemandsretten, hvor lokomotivførerne blev pålagt at gå i arbejde igen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til den forestående arbejdsretssag fra DSB's topledelse. Administrerende direktør Flemming Jensen er blandt de indkaldte vidner, der skal afgive forklaring i retten.
Uanset hvilket udfald Arbejdsretssagen får, venter der nye forhandlinger om lønnen til de 3.000 medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. Heriblandt 1.500 tjenestemænd, hvis fremtid er uafklaret. Spørgsmålet er blot, om Dansk Jernbaneforbunds formand skal forhandle videre med Dansk Industri - eller som hidtil i statsligt regi med DSB.
DSBs chefforhandler, Poul Gemzøe-Enemark, har tidligere erklæret, at man 'vil overholde de gældende overenskomster i DI,' og at nuværende medarbejdere ikke skal frygte forringede vilkår.
- Der er ikke stillet krav om, at nuværende medarbejdere skal gå 4.000 kroner ned i løn, udtalte Poul Gemsøe-Enemark i en intern meddelelse til DSB-medarbejderne i juli.
Det har ikke været muligt at få svar på, om de beroligende ord en også gælder fremtidige medarbejdere.
Arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, kalder det forventeligt, at faglige organisationer 'bliver lidt mere krigeriske,' når en statslig institution som DSB melder sig ind i en privat arbejdsgiverorganisation.
- Man spiller på en anden bane. Loyaliteten er ikke den samme, når man forlader det tryghedsskabende tjenestemandssystem og bevæger sig over et overenskomstsystem med en større fleksibilitet. Det kan give flere konflikter, siger Flemming Ibsen.
Men fordi DSB stadig er en statslig virksomhed, kan indmeldelsen i Dansk Industri umiddelbart virke ulogisk og rodet rent juridisk, tilføjer han.
- Derfor kan jeg godt forstå, at fagbevægelsen ønsker at få prøvet sagen i det fagretlige system, siger Flemming Ibsen.