DSBs administrerende direktør, Flemming Jensen, forudså, at togpersonalet ville blive bekymrede, når den statslige transportvirksomhed meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri. Men han havde aldrig forestillet sig, at det skulle ende med en sag i Arbejdsretten.
Det fortalte DSB-chefen, da han torsdag var indkaldt som vidne i Arbejdsretten i sagen, hvor Dansk Jernbaneforbund sætter spørgsmålstegn ved, om DSB kan løsrive sig fra den statslige overenskomst ved at indmelde sig i en privat arbejdsgiverorganisation.
- Jeg var klar over, at det formentlig ville skabe usikkerhed blandt medarbejderne, sagde Flemming Jensen og henviste til de forskellige lønsatser i DSB-medarbejdernes hidtidige overenskomst og den overenskomst, som Dansk Industri allerede har indgået med Dansk Jernbaneforbund.
Slutlønnen er højere i DSB-medarbejdernes hidtidige overenskomst. Til gengæld er startlønnen højere i den aftale, som Dansk Industri har indgået med Jernbaneforbundet, og som blandt andet omfatter togpersonalet i Arriva.
Men ingen skulle gå ned i løn som følge af DSBs entré i Dansk Industri, pointerede Flemming Jensen i Arbejdsretten.
- Vi var nødt til at finde en løsning for de ældste, så de ikke skulle gå ned i løn, sagde DSB-chefen og nævnte, at kompenserende tillæg kunne komme på tale.
Men så langt nåede DSB og Jernbaneforbundet ikke i drøftelserne om DSB-medarbejdernes fremtidige vilkår, før et mere principielt spørgmål trængte sig på. Dansk Jernbaneforbund mener nemlig slet ikke, at DSB på lovlig vis kan melde sig ind i Dansk Industri og løvrive sig fra det statslige forhandlingssystem.
At DSBs indmeldelse i Dansk Industri skulle føre til en arbejdsretsag er kommet som en overraskelse for ledelsen i den statslige virksomhed.
- Det må man sige. Det havde jeg overhovedet ikke forudset, erklærede Flemming Jensen.
Han henviste til de umiddelbart positive tilkendegivelser fra Dansk Jernbaneforbund, da DSB meldte sig ind i Dansk Industri i december 2017. Der blev blandt andet sendt en fælles meddelelse ud til medarbejderne med DSB og Jernbaneforbundet som afsendere.
Dengang var DSB-direktøren overbevist om, at det nok skulle lykkes at forhandle nye vilkår på plads for de 3.000 medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. 175 lokalaftaler om blandt andet arbejdstid blev opsagt i forbindelse med indmeldelsen, der skulle være med til at sikre 'et markedsorienteret DSB.'
- Responsen var, at Dansk Jernbaneforbund var tilfreds med den overenskomst, man havde med Dansk Industri. Der var færre tvister med Arriva og større mulighed for at få indflydelse end det offentlige, hvor man ofte følte sig klemt, sagde Flemming Jensen.
Ifølge Jernbaneforbundets formand Henrik Horup var det kritiske og undrende spørgsmål fra medlemmer, der fik organisationen til at granske lovgrundlaget for DSBs indmeldelse i Dansk Industri.
Det kom tillige frem under torsdagens retsmøde, at to medarbejderrepræsentanter i DSBs bestyrelse havde stemt nej til indmeldelsen i Dansk Industri.
Sagen fortsætter i Arbejdsretten fredag.