Influenzasæsonen står for døren. Men feber, snotnæse og knaldende hovedpine er ingen hindring for at gå på arbejde.
72 procent af danskerne stempler ind på jobbet, selv om de med rimelighed kunne have meldt sig syge. Det viser en omfattende undersøgelse af 14.000 danskeres sygefravær foretaget af Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
Men ved at snøfte sig gennem arbejdsdagen sætter de mange danskere helbredet mere på spil, end de aner.
Ved mere end fem "sygearbejdsdage" om året stiger sandsynligheden nemlig for at blive langtidssygemeldt.
Det konkluderer sociolog Claus D. Hansen, der har været med til at lave undersøgelsen, og som siden har skrevet Ph.d-afhandling om sygefravær på Aalborg Universitet.
"Det langvarige sygefravær er det værste for den enkelte - og det dyreste for samfundet. Så selv om man sparer lidt på det korte fravær ved, at folk går syge på arbejde, risikerer man altså, at de bliver sygemeldt i en længere periode på et senere tidspunkt," siger han.
Sejlivede risikerer langtidssygemelding
Selv om det umiddelbart er sympatisk at passe sit arbejde frem for at drikke te i sofaen, peger Claus D. Hansen afhandling på, at de sejlivede sætter sig selv i fare.
"Selvfølgelig er der masser af mennesker, der sagtens kan klare en skrantende dag på arbejde. Men hvis man gør det mere end fem gange årligt, øger det statistisk set sandsynligheden for en langtidssygemelding," siger han.
Men risikoen for langtidssygemelding er bare én af flere gode grunde til at holde sengen, mener fagforbundet HK.
"Du er ikke særlig effektiv, og du risikerer at smitte 23 kolleger, som så bliver lige så lidt effektive. Så du gør hverken dig selv, din chef eller dine kolleger en tjeneste," siger Svend-Erik Hermansen fra HK Privat, der er ekspert i arbejdsmiljø.
Sygegrænsen går ved 38,2 grader
Hensyn til kolleger er ellers den bærende årsag til, at så mange vælger at sluge en Panodil og krybe på arbejde, når helbredet strejker.
Selv med 38,2 graders feber finder halvdelen af danskerne det urimeligt at holde sengen, hvis der i forvejen er for få på arbejde.
"Men det at kunne passe sit arbejde har også en høj moralsk værdi. Det signalerer både høj arbejdsmoral og godt helbred," forklarer Claus D. Hansen.
Men ifølge HK er der slet ingen diskussion om, at 38,2 graders feber kræver, at du holder sengen.
"Så er du syg, og så bliver du hjemme. Færdig," siger Svend-Erik Hermansen.
Jernhelbred i bibelbæltet
Som så meget andet er sygefravær også konjunkturafhængigt. Under finanskrisen har frygten for fyringer medført det laveste sygefravær i 20 år.
Krise eller ej. Claus D. Hansen konkluderer, at den protestantiske arbejdsetik stadig har fat i danskerne.
Ikke mindst i Vestjylland, hvor holdningerne til sygefravær er mest restriktive.
"Vestjyder har en mere striks holdning til, hvornår man er rigtig syg, mens københavnere i højere grad selv bestemmer, om de har brug for en sygedag," siger sociologen.
Hver femte snupper en pjækkedag
Ni procent af danskerne finder det rimeligt at blive hjemme med en mild forkølelse. Men blandt flertallet er forkølelse og influenza de hyppigste årsager til en sygedag.
Ifølge undersøgelsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik har knap hver femte dog taget en sygedag, fordi "de havde brug for en fridag".
- 150.000 danskere er sygemeldt hver dag.
- Det svarer til fem procent af arbejdstyrken.
- Den samlede udgift til sygedagpenge og løn under sygdom vurderes at være m37 milliarder kroner årligt.
- Ansatte i kommuner og regioner havde gennemsnitligt 13 sygdage i 2009, ansatte i staten havde otte sygedage, undergået af den private sektor med 7,5 sygdage.
Kilde: HK Privatbladet baseret på Beskæftigelsesministeriet og Danmarks Statistik.