To mænd er blevet varetægtsfængslet i en grov narkosag fra Skagen, oplyser Nordjyllands Politi.
Mændene, der er omkring 30 og 50 år, blev torsdag anholdt i Skagen og fredag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Hjørring, hvor en dommer varetægtsfængslede dem i hver fire uger.
Retsmødet foregik for lukkede døre, og derfor er det sparsomt med oplysninger om sigtelserne mod de to mænd.
Kriminalassistent Egon Sloth, Nordjyllands Politi, oplyser imidlertid, at sagen handler om "et par kilo" amfetamin. Der er ikke oplysninger om, hvorvidt mændene er sigtet for at smugle stof eller for at sælge det.
Det vides heller ikke, hvordan mændene stiller sig til politiets sigtelser.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.