En dramatisk skudepisode foran en børnehave i Tromsø i Nordnorge har kostet en kvinde og mand i 40-50 års-alderen livet.
Da politiet og ambulancen kom frem til gerningsstedet, kunne de konstatere, at kviden var død, mens manden havde livstruende skader. Han blev bragt til Universitetssygehuset i Tromsø, hvor han kort tid efter døde af sine kvæstelser.
Ifølge norsk politi tyder meget på, at der var tale om et jalousidrama, og at en af de to personer, derfor er gerningsmanden.
Ingen børn var ifølge NRK vidner til hændelsen.