En kvindelig zoo-ansat har mistet livet, efter hun blev angrebet af en tiger i en dyrepark, der ligger i det nordvestlige England.
Rovdyret for løs på kvinden inde på et afskærmet område i den zoologiske have, rapporterer BBC.
Hun døde senere af sine kvæstelser på Royal Preston Hospital, hvor hun var blevet indlagt med alvorlige skader i hovedet og nakken efter tigerangrebet.
Ifølge Sky News er den afdøde den 24-årige Sarah McClay, som arbejdede på South Lakes Wild Animal Park i nærheden af byen Dalton-in-Furness.
Politiet efterforsker nu sagen, men siger, at ingen gæster i dyreparken på noget tidspunkt var i fare, og at tigeren blev låst sikkert inde efter det fatale angreb på den 24-årige kvinde.
South Lakes Wild Animal Park åbnede i 1994 og har både sibirske tigere og Sumatara-tigere, skriver de på deres Facebook-side.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.