Thomas Eje flytter ud

Kendte
Thomas og Katehrine Scrivens Eje trænger til luftforandring. (Foto: Scanpix)

Nu kan du købe Thomas' og fru Katherines kunstnergård på Als.

"Der sættes ikke mange grænser for kreativiteten på Harbæksgaard på Sydals, hvor man finder denne tidligere landejendom, som i dag er omdannet til en på alle måder farverig kunsterejendom, hvor man får rigtig god plads i både hovedhuset og et glimrende udhus. Her kan man lave café, bar og restaurant. Eller man kan have antikvariat og yoga-undervisning.

Man kan også – som de nuværende ejere – have kulturhus med blandt andet et stort galleri, en riddersal og en koncertsal med bar og backstage-lokale der, hvor der engang var hesteboks. Kun fantasien sætter grænserne."

Kæmpe hus og kæmpe grund

Sådan lyder den indledende salgstekst på Thomas og Katherine Scrivens Ejes boligannonce på liebhavermægleren, Lillienhoffs, hjemmeside.

 

4.6 mio. er prisen for at erhverve sig Linie 3-medlemmets store gård på Als. Foto: Lillienhoff

Gården ligger på Als i det sydfynske øhav, og parret har boet der siden 2009. I 2013 ville de gerne af med gården, men den var åbenbart ikke nem at sælge, for de tog den af markedet igen året efter.

Nu er det dog tid igen at prøve lykken og sælge den 4.6 mio. dyre gård på 410m2 med 9.000 m2 grund til.

Thomas Eje og Katherine skriver på deres facebook-profiler: "Storslåede - smukke - Harbæksgaard er sat til salg. Efter 11 forrygende år i denne pragtbolig, har vi nu besluttet, at søge en mindre residens i dejlige Sønderjylland. Hvor vi selvfølgelig stadig vil dyrke kunsten og musikken. Tak til alle som har været med til, at give os mange gode oplevelser i “Kulturhus Harbæksgaard”! Udstillingen er flyttet til Borgen Shopping i Sønderborg. Kærlig hilsen Thomas & Katherine".

Hvor parret nu flytter hen, har ikke været muligt for avisen.dk at få opklaret, da Thomas Eje endnu ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

Se boligen her.