Warner Brother købte rettighederne til 'Teen Wolf' allerede for fem-seks siden, men det er først nu, man officielt bekræfter, at selskabet er gået i gang med at finde manuskriptforfattere.
Originalen skyldte langt hen ad vejen sin popularitet til efterdønninger af Michael J. Fox-effekten, da den udkom lige efter hans 'Tilbage til Fremtiden', som havde kæmpe succes, skriver Moviehole.
Nu bliver det så spændende at se, om den kan overleve på egen hånd.
Historiens hovedperson er en teenager, som holder af at spille basketball. Da han kommer i puberteten opdager han så småt, at han lige som sin far forvandles til en varulv om natten. Det passer ham meget godt, da de fysiske forandringer gør ham i stand til at slam-dunke på basket banen.
Forandringerne har desværre også sine skyggesider, som bringer den unge mand ud i nogle specielle situationer, som filmen følger ham i.
Hvornår man kan forvente et gensyn, er der ingen meldinger om endnu.