I dag vågner tusindvis af elever op til deres første skoledag på et gymnasium. Faktisk er der rekord mange unge, der har søgt om optagelse på det almene gymnasium i år.
Det betyder, at op mod 20 procent af de nye elever slet ikke er egnede og derfor burde have været startet på en anden ungdomsuddannelse.
Sådan lyder det i hvert fra uddannelsesekspert og professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet. Han fortæller, at mange uegnede elever giver alvorlige problemer.
- Det er et socialøkonomisk problem, men også et problem for den enkelte elev, der enten midtvejs må erkende, at det ikke går, eller efter tre år står med en eksamen, der ikke kan bruges, siger Niels Egelund til Newspaq.
Han forklarer samtidig, at det holder en gymnasieklasse tilbage, når der sidder to til tre elever, som ikke er motiveret for at deltage i undervisningen.
- Det giver både faglige, men også sociale problemer, når der er nogle, der trækker ekstra meget på læreren eller forstyrrer, fordi de sidder på Facebook eller spiller spil i stedet for at deltage i undervisningen, forklarer Niels Egelund.
Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser et problem i, at der sidder elever på de danske gymnasier, som burde sendes videre til andre uddannelser.
Her mener man, at gymnasierne sløser med ansvaret for den enkelte elev, da de har et økonomisk incitament for at fastholde eleverne.
- Når gymnasierne får penge per student, har de et incitament til at beholde eleverne, og det er skidt for gymnasierne, men især for eleven, der kan miste modet til at skifte uddannelse, når man får at vide, at man kan blive, siger Philip Dimsits Lerer, formand i DGS, til Newspaq.
Han foreslår, at man laver taxametersystemet om og afskaffer færdiggørelsestaxameteret.
- Man kunne lave et socialtaxameter, så man ikke bare fastholder elever for at få penge, siger han.
Et socialtaxameter vil give skolerne penge baseret på den enkelte elevs sociale baggrund - frem for per student, som færdiggørelsestaxametret gør i dag.