Hvis Søfartsstyrelsen havde foretaget en såkaldt havnestatskontrol af færgen "Scandinavian Star" i april 1990, havde passagererne haft bedre overlevelseschancer i den efterfølgende brand.
Det vurderer den politisk nedsatte taskforce, der i knap tre år har undersøgt blandt andet Søfartsstyrelsens rolle i forbindelse med branden, der kostede 159 livet.
- Det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer, fremgår det af sagsresuméet af redegørelsen.
En havnestatskontrol er en inspektion af et skib, som skal sikre, at det overholder internationale standarder for sikkerhed og arbejdsforhold.
En tidligere juridisk undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet konkluderede i september 2022, at Søfartsstyrelsen havde haft en pligt til at udtage "Scandinavian Star" til en havnestatskontrol inden første afsejling med passagerer.
På den baggrund blev taskforcen yderligere bedt om at undersøge, hvordan hændelsesforløbet i forbindelse med branden kunne have set ud, hvis kontrollen var blevet udført.
Taskforcen har interviewet tidligere kaptajner, førstestyrmænd på færger, tidligere skibsinspektører fra Søfartsstyrelsen og ledelsespersoner fra færgerederier.
Den samlede vurdering på baggrund af de 32 interviews og skriftligt datamateriale er, at hvis en skibsinspektør havde foretaget kontrollen, havde inspektøren lagt mærke til en række mangler.
Det ville i sidste ende have medført, at man formentlig havde lavet en brandøvelse, som havde rustet besætningen bedre til at håndtere branden, lyder det.
Kristina Siig, der er søretsprofessor og formand for taskforcen, siger, at taskforcen føler, at den er nået til bunds med det, den var sat i verden for og mere til.
- Vi har set det som vores opgave at kaste bredt ud og få al den information ind, som findes nu, også selv om det måske ikke lige har ligget i kernen af vores mandat, siger hun til Ritzau.
Hun tilføjer, at informationer om sagen har en udløbsdato, hvorfor taskforcen har lyttet til alle bekymringer, teorier og hypoteser, der er kommet dens vej.
- Så har vi lyttet, taget imod, dokumenteret og undersøgt det til bunds.
Der har siden branden i 1990 hersket stor mystik om, hvorfor den opstod. En teori har blandt andet været, at den blev påsat som et led i forsikringssvindel.
Foruden at undersøge Søfartsstyrelsen rolle har taskforcen også undersøgt teorien om økonomisk motiv.
Der har blandt andet været teorier om, at færgen var handlet til overpris og derfor var overforsikret.
Vurderingen fra taskforcen lyder dog, at den pris, køber og sælger aftalte, svarer til prisen på tilsvarende færger med tilsvarende funktioner på samme tidspunkt.
Foruden det har taskforcen også undersøgt indgåede forsikringsaftaler, kaskoforsikringssummer og sælger og købers økonomiske interesser og konkluderer, at et økonomisk motiv ikke er sandsynligt.
Det tredje punkt, som taskforcen har undersøgt, er, om en eller flere af de efterfølgende brande på færgen enten var påsat eller forsøgt forøget.
Der har blandt andet været en teori om, at tre personer med kendskab til færgen skulle have tilført mere brandbart materiale til branden ved at sabotere et hydraulikolierør om bord på skibet.
- Det er vores vurdering, at sabotagen ikke ville kunne gennemføres på den måde, som teorierne beskriver, lyder det i sagsresuméet.
Det skyldes blandt andet indholdet af de olierester, der blev fundet, placeringen og omstændighederne og den tilhørende opdagelsesrisiko, lyder det videre.
Derudover har taskforcen lagt vægt på den dokumentation, den har haft, om, hvor de tre personer befandt sig på brandnatten.
/ritzau/