Den 86-årige talkshow-legende Larry King har oplevet det, ingen forældre bør opleve. Han har indenfor få uger mistet to af sine børn.
Hans datter Chaia, 51, døde for nogle uger siden efter lang tids kamp mod lungekræft. Og for et par dage siden, døde hendes bror og Larrys søn, Andy, 65, pludseligt.
Der er ikke forlydender om, hvad Andy King er død af, og magasinet PEOPLE, som bringer nyheden har ikke kunnet få en kommentar fra Larry King.
Larry King havde fik datteren Chaia med ekskonen Alen Akins og adopterede hendes søn, Andy, da de blev gift i 1961. De blev skilt i 1963, men fandt sammen igen i 1967 for igen at gå fra hinanden i 1972.
Siden har Larry King været gift med to andre kvinder, som han har hver en søn med, Cannon and Chance.
Hårdt år
Dødsfaldene kommer efter et hårdt år for den karismatiske tv-mand. Han fik et slagtilfælde, som var tæt på at slå ham ihjel sidste år. Det kom kort efter, han gik fra sin sidste kone, Shawn, efter et 22 års langt ægteskab.
Han overlevede med nød og næppe, og udtalte dengang, at dette har været et hårdt år. - Jeg håber, at 2020 bliver lidt bedre.
Det gjorde det så ikke.