For første gang i næsten to år er en tysk soldat blev dræbt i Afghanistan, oplyser det tyske forsvarsministerium.
I alt otte soldater fra de internationale styrker i Afghanistan er blevet dræbt i tre separate hændelser i weekenden. De syv andre dræbte er amerikanske soldater, oplyser officielle kilder søndag.
Den tyske Nato-soldat blev dræbt under et angreb i den nordlige del af landet, oplyser koalitionen ifølge det tyske nyhedsbureau dpa. En anden tysk soldat blev såret.
Fem amerikanere mistede livet i den sydlige Kandahar-provins, da en vejsidebombe i Maiwand-regionen eksploderede, oplyser de afghanske myndigheder.
To amerikanske soldater blev dræbt i den vestlige Farah-provins, da en soldat fra den afghanske hær rettede sit gevær mod dem. Angiveligt på grund af en diskussion mellem parterne.
Den afghanske soldat blev dræbt af andre amerikanske soldater. Taliban-bevægelsen hævder, at det var en af deres medlemmer, der havde infiltreret regeringshæren og dræbte de to amerikanerne.
Alle Natos kamporganisationer afsluttes i slutningen af 2014. De 100.000 udenlandske soldater i landet er allerede begyndt at trække sig tilbage fra slagmarken.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.