En patient, som var indlagt til observation for blodprop, ville ikke hjem igen.
Det undrede Anja Pedersen og hendes sygeplejerskekolleger på Holbæk Sygehus sig over. Men fordi de ikke havde tid til at tale med patienten om andet end de mest nødvendige oplysninger, opdagede de først ved udskrivelsen, at manden faktisk er hjemløs.
- Vi var så fortravlede, at vi kun lige fik svar på de ting, vi havde brug for, og så kørte det hele efter en standardprocedure. Hvis vi havde haft tid til at lytte til patienten, havde vi fundet ud af, at hans hus var røget på tvangsauktion, og han ikke havde et sted at bo, og at det psykiske pres selvfølgelig spillede ind i forhold til hans symptomer. I stedet blev han ved med bare at ryge ud og ind af hospitalet uden vi vidste, hvorfor, fortæller Anja Pedersen til Avisen.dk.
Mere og mere overbelægning
Hun arbejdede i ti år indtil november 2017 på Holbæk Sygehus, som de seneste uger har været i medierne, fordi sygeplejerskerne protesterer over de pressede arbejdsforhold, som de frygter går ud over patienternes sikkerhed.
Holbæk Sygehus har gennem en årrække lidt mere og mere af overbelægning og alt for få sygeplejersker til patienter, som har mere og mere komplekse sygdomme, fortæller Anja Pedersen, der i november blev valgt ind som næstformand i sin kreds i Dansk Sygeplejeråd og derfor ikke selv har sin daglige gang på sygehuset længere.
Ikke tid til de andre patienter
Historien om den husvilde mand er et eksempel på, at sygeplejerskerne ofte har for travlt til at forholde sig til patienterne som hele mennesker og lytte til, hvad de har at sige. Det betyder, at sygeplejerskerne går glip af informationer om for eksempel patientens helbred og bopæl.
Selvom Anja Pedersen ikke var ansat på den mest pressede afdeling, oplevede hun alligevel flere gange at være så presset, at hun ikke følte, at hun kunne stå inde for plejen af patienterne. Det førte til etiske dilemmaer og indre konflikt, fortæller hun.
- Hvis man for eksempel har en patient, som er akut dårlig, er man nødt til at bruge så meget tid på den patient, at man føler, at man forsømmer de andre, siger den 39-årige sygeplejerske til Avisen.dk.
Uværdigt
- Det kan også være sådan noget som at jeg ved, at en bestemt patient ikke kan spise selv, men jeg har ikke tid til at sidde og made ham, så i stedet går jeg til og fra og giver ham et par mundfulde, samtidig med at jeg giver andre patienter deres medicin. Det synes jeg ikke er værdigt, siger Anja Pedersen.
Hun oplevede i sin tid på Holbæk Sygehus at mange dygtige kolleger gik ned med stress eller sagde op på grund af arbejdspresset. Selv har hun også prøvet at blive ramt af stress. Sygeplejerskerne vil gerne gøre deres arbejde godt, men ofte har de hverken tid til at holde frokostpause eller oplære nye kolleger, er hendes oplevelse.
- Det er forfærdeligt at opleve, at mine kolleger må leve med så pressede arbejdsforhold. Det er det, jeg håber på at kunne være med til at ændre, siger hun.