Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
DET ER paradoksalt, at det sundhedsvæsen, der er ved at løbe sig ihjel i sidste uge måtte afskedige 198 ansatte alene i Region Sjælland. Det skete på trods af, at det er en region, der har vanskeligheder med at rekruttere og fastholde personalet og dermed løse opgaverne.
Imens sundhedsvæsnet langsomt forbløder, lader regeringen vente på sig med deres sundhedsreform. En del af den forkromede sammenhængsreform.
En sammenhængsreform, hvor Sophie Løhde, minister for offentlig innovation, står i spidsen for både afbureaukratiseringstogt og digitalt felttog i ældreplejen. Men fundamentet er et noget ustabilt et af slagsen stykket sammen af oppustede mellemregninger og urealistiske tiltag.
SOPHIE LØHDE har proklameret, at man kan frigøre svarende til 4 mia. kr. ved at afbureaukratisere. Indtil videre står det dog hen i det uvisse, hvordan det regnestykke er sat op.
Ingen – og heller ikke Sophie Løhde – kan tilsyneladende svare på det spørgsmål. Det fremgik tydeligt, da DR's Detektor interviewede hende. De 4 mia. kr. er nu blevet til ”en ambitiøs målsætning” – altså fugle på taget, der ellers blev solgt som fugle i hånden.
Innovation, gode idéer og visioner er både velkomne og vigtige, men findes der ikke en lommeregner, der kan godtgøre facit, snyder man både ældreplejen, sundhedsvæsnet og borgerne. Jeg vil gerne afbureaukratisere, men jeg vil have løsninger, der holder.
I kommunerne er der også store problemer med at få enderne til at mødes. Der er behov for mere personale samt at løfte kompetencerne, så de matcher opgaverne. Det giver selvsagt udfordringer. Et af Sophie Løhdes svar er det velkendte: Det kan teknologien klare. I dette tilfælde ved at erstatte fysiske besøg for de ældre og syge i hjemmene med besøg via en skærm.
FOR DET første afslører forslaget en manglende viden om de faktiske forhold i hjemmeplejen. Det er næppe tilfældet, at borgere i dag får for mange besøg. Ja, der er ligefrem kommuner, hvor de har sat bad-ydelsen ned til at være hver tredje uge! Forestil dig lige det: Du kan kun komme i bad hver tredje uge.
Tilmed regner ministeren ikke omkostningerne til investeringer med. Altså udgifterne til alle de skærme, der skal købes og vedligeholdes. Eller omkostningerne til den indsats, der skal gå til at oplære personale. Igen tyder det på, at Løhdes lommeregner er i udu.
Jovist, teknologi kan hjælpe med tungere løft og skånsom kirurgi, det er der faglige erfaringer, som kan bevise og forklare. De er dog sværere lige at proppe i et excel-ark. Og så er det ikke ligeså interessant for regnedrengene i finansministeriet, der assisterer Løhdes effektiviseringsmani.
Vi er nødt til at erkende, at med et sundhedsvæsen, der er drevet og styret af data, så skal de data indtastes af nogen – de ”nogen” er naturligvis de ansatte, hvilket betyder, at samlet set vil de komme til at bruge mere tid foran skærmene. Ja, det giver en gevinst, at de ansatte ikke mere skriver på papir, fordi informationerne lagres samme sted og kan hentes forskellige steder fra, men det er stadig mere besværligt og tager tid.
DER ER heller ingen undersøgelser, der understøtter, at man kan spare penge på at indføre mere telemedicin og skærme i hjemmet. Ingen. Det giver noget andet, som også er godt, men besparelser, nej!
Jeg er efterhånden nået frem til, at ”teknologi” eller ”afbureaukratisering” er det svar, man bruger, når man simpelthen ikke ved, hvad man ellers skal gribe til i forsøget på at løse det enorme problem, sundhedsvæsnet står i. Det er nok derfor, den store sundhedsreform lader vente på sig, og vi endnu kun har set det, der mest af alt ligner et velfærdsfatamorgana.
Jeg er også efterhånden nået frem til, at regeringen hellere vil lyde handlekraftig og smide ”reformer” på bordet end at tage det lange seje træk, der hedder uddannelse, sikre kontinuitet, prioritere og tildele tilstrækkelige ressourcer til sundhedsområdet.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.