Sverige: Tyrkiet begik folkemord
Den svenske Riksdagen har godkendt, at massakren på op mod en 2,5 millioner armeniere i 1915 skal klassificeres som folkedrab.
Tyrkiet trækker sin ambassadør hjem efter den kontroversielle afstemning i Folketinget.
Tyrkiet trækker sin ambassadør hjem efter den kontroversielle afstemning i Folketinget. Foto: Phillipp John/GNU Free Documentation License/Wikimedia

En diplomatisk krise er under opsejling i kølvandet på en kontroversiel afstemning i det svenske parlament i dag.

Her godkendte Riksdagen med et flertal på blot en enkelt stemme, at det ottomanske riges massakre på mellem 300.000 og 500.000 armeniere i 1918 betegnes som folkemord.

Godkendelsen er en rød klud i ansigtet på Tyrkiet, der nu meddeler, at ambassadøren bliver trukket hjem fra Sverige.

Samtidig har den tyrkiske regeringschef Tayyip Erdogan aflyst en tur til Sverige senere på måneden.

Debatten om emnet rasede i dag i flere timer i Riksdagen i Stockholm, hvor et stort politiopbud beskyttede politikere og tilskuere.

Det var den rød-grønne opposition, som havde fremsat forslaget. De borgerlige partier havde afvist det med henvisning til, at politikere ikke skal skrive historie.

Men fire borgerlige løsgængere valgte at stemme for oppositionens forslag, som dermed gik igennem med kun en enkelt stemmes overvægt.

Tyrkiet benægter, at der er tale om et folkemord, og vil ikke diskutere behandlingen af armeniere og andre folkegrupper.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.