Debatten mellem kandidater til demokraternes primærvalg, der blev sendt på amerikanske CNN natten til onsdag dansk tid, var i høj grad præget af ideologiske sværdslag mellem fløjene i partiet.
De to højtprofilerede senatorer Elizabeth Warren og Bernie Sanders blev angrebet fra flere sider for deres sundhedspolitik. Warren og Harris repræsenterer venstrefløjen i partiet og står begge stærkt i meningsmålingerne,
De ønsker at indføre et skandinavisk inspireret sundhedssystem i USA. Det blev kritiseret af de mere moderate kandidater.
Deres reformforslag blev blandt andet kaldt for "ønskelistepolitik" af den moderate guvernør Steve Bullock fra delstaten Montana.
En anden kritik gik på, at Warren og Sanders foreslår at gøre private sundhedssikringer ulovlige.
- Hvorfor er man så forhippet på at tage ting væk fra amerikanerne?, spurgte kongresmedlem John Delaney.
Men Elizabeth Warren slog igen til begejstring for publikum i salen.
- Vi prøver ikke at tage sygesikring fra nogen som helst. Det er det, Republikanerne prøver på at gøre, lød det fra den 70-årige senator.
USA's præsident, Donald Trump, og hans politik fyldte også en stor del af debatten. Der var især fokus på indvandring og grænsen til Mexico.
Også her var der uenighed blandt kandidaterne. Alle tog afstand fra præsidentens separationspolitik, hvor myndighederne adskiller migrantbørn fra deres forældre. Men der var ikke enighed om at afkriminalisere grænsekrydsninger.
Igen udviklede diskussionen sig til en kamp mellem mere progressive og mere midtersøgende politiske retninger, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Kandidaterne kæmper om at blive den demokrat, der får lov til at udfordre Donald Trump i 2020.
Debatten er den første af to debatter, der afholdes over to dage.
Ti kandidater dystede i første runde. Natten til torsdag dansk tid debatterer de resterende ti demokratiske kandidater. Her deltager favoritten, Joe Biden.
Debatterne bliver af flere kommentatorer set som knald eller fald for mange af de mindre kandidater.
Ifølge Reuters ventes flere at indstille deres kampagner efter denne runde.
Primærvalgene begynder i februar næste år. Den endelige demokratiske kandidat skal udnævnes på partiets konvent i juli.
Præsidentvalget afholdes tirsdag 3. november 2020.
/ritzau/