Høje temperaturer satte deres præg på sommeren 2023 på tværs af den nordlige halvkugle - fra USA over landene ved Middelhavet og til Asien og Kina, hvor blandt andet strømnettet måtte give op over for sommervarmen.
Men sommeren sidste år var ikke bare usædvanligt varm. Sommeren 2023 var den varmeste sommer i hele 2000 år nord for Ækvator.
Det fastslår et nyt studie, der tirsdag er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Temperaturerne på land mellem 30. og 90. nordlige breddegrad var i gennemsnit 2,07 grader varmere fra juni til august sidste år sammenlignet med før industrialiseringen.
Den del af studiet, der handler om det seneste halvandet århundrede, var relativt ligetil at lave, da der findes optegnelser over temperaturerne tilbage til midten af 1800-tallet.
Sommeren 2023 viste sig dog også at være varmere end det niveau, der var endnu længere tilbage i historien.
Klimaforskeren Jan Esper, som er en af forfatterne bag studiet og tilknyttet Johannes Gutenberg Universitet i den tyske by Mainz, kalder de seneste års temperaturudvikling for "dramatisk".
- Når man ser på det lange historiske stræk, kan man se, hvor dramatisk den seneste tids globale opvarmning er, siger han.
Der findes ikke pålidelige temperaturmålinger fra før midten af 1800-tallet. Så forskerne tog alternative metoder i brug for at regne ud, hvor varmt eller koldt der var i sommermånederne inden da.
Det lykkedes dem at rekonstruere temperaturniveauerne fra år 0 til 1890 på baggrund af de årringe, der findes i træ.
Ifølge studiet var sommeren 2023 i gennemsnit 2,2 grader varmere på den nordlige halvkugle end i perioden fra år 0 til 1890.
Det var i forvejen kendt, at sidste år var et usædvanligt varmt år.
I januar udgav EU's klimatjeneste, Copernicus, en rapport, hvor det endda fremgik, at det var "meget sandsynligt", at 2023 havde været det varmeste år i mindst 100.000 år.
Men det er usandsynligt, at man kan underbygge en sådan påstand med de nødvendige data, vurderer Jan Esper fra det seneste studie.
Det ville kræve, at man kunne fastslå temperaturer fra for titusindvis af år siden på baggrund af eksempelvis sedimenter fra havet. Og den type data findes endnu ikke, forklarer han.
Jan Esper vurderer til gengæld, at man med tilstrækkelig stor sikkerhed kan sige, at sommeren 2023 var den varmeste sommer på den nordlige halvkugle i 2000 år.
Ud over global opvarmning peger forskerne på fænomenet El Niño som en forklaring på de høje temperaturer.
El Niño er en periode med ualmindelig opvarmning i det tropiske Stillehav, hvilket påvirker atmosfæren og på globalt plan typisk fører til højere gennemsnitstemperaturer.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters