Stress begyndte som et hverdagsproblem, men i dag er det den hyppigste diagnose, når der uddeles førtidspension.
Ifølge Ankestyrelsen blev hver 10. førtidspension i 2007 uddelt på grund af stress og er dermed den største enkeltstående diagnose. Dobbelt så mange fik førtidspension på grund af stress som på grund af depression, der er den anden hyppigste årsag. Psykiater Marianne Geoffroy mener, at der er gået inflation i begrebet stress.
»Stress er ikke en diagnose. Psykiatrisk hænger det ikke sammen, at man så kan få førtidspension. De mennesker burde være blevet undersøgt bedre for de reelle psykiske lidelser, som nu forveksles med stress. Hvis man har været i et voldeligt ægteskab, er det da ikke stress. Jeg kan slet ikke se, hvad det har at gøre med arbejdsmarkedet,« siger Marianne Geoffroy og tilføjer, at der er gode behandlingsmuligheder for for eksempel angst og depression.
Skrøbeligt samfund
De stressfremkaldte sygdomme er posttraumatisk belastningsreaktion , som skyldes en voldsom begivenhed, og kronisk belastningssyndrom , som skyldes lang tids påvirkning fra for eksempel et voldeligt ægteskab.
Stressfokuseringen er et tegn på et skrøbeligt samfund, mener professor i ledelse fra Handelshøjskolen i København Ole Thyssen.
»Det kraftige fokus på stress er i sig selv stressfremkaldende. Det er blevet legitimt – ja, nærmest moderne – at være stresset og at have de sygdomme, der kan følge med. Og det bliver betragtet som et kollektivt anliggende og ikke som et personligt ansvar,« siger Ole Thyssen til bladet Agenda.
Efter stress kommer skizofreni som den tredjemest hyppige årsag foran blodpropper på fjerdepladsen – den første fysiske sygdom på listen.
Ankestyrelsens tal viser desuden, at mænd rammes oftere end kvinder.