Der er både penge at spare og gevinster for miljøet, hvis de danske kommuner lægger en plan for, hvad de vil gøre for klimaet. Det har 72 procent af kommunerne fundet ud af og har lagt en klimaplan.
Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
- Der er ikke nogen lov, der pålægger kommunerne at gøre noget på det her område, og derfor er det et relativt imponerende tal, siger professor Jens Hoff, der står bag undersøgelsen.
Klimaplanerne kan for eksempel handle om, hvordan kommunen skal isolere sine bygninger, om den skal gå over til elbiler eller sende hjemmehjælperne rundt på cykler.
Men selvom de danske kommuner altså er godt med på klimaområdet, også set i forhold til andre lande, så hæfter forskerne sig ved, at der er meget stor forskel på kommunernes indsats.
Generelt er de store kommuner bedst til at lægge klimaplaner, mens det kun er lidt over halvdelen af de kommuner, der har færre end 40.000 indbyggere, der har en.
- Vi synes, det er ærgerligt, at der er så stor forskel på kommunerne, for vi kan se, at de kommuner, der har ambitiøse planer, kan flytte relativt meget, siger Jens Hoff.
- Hvis man skal nå de rimeligt ambitiøse mål, som regeringen og EU har sat sig, så kan man få kommunerne til at bidrage med noget mere, hvis man havde nogle ensartede retningslinjer for, hvad kommunerne skal gøre, siger Jens Hoff.
Undersøgelsen viser også, at det ikke har nogen betydning for klimaindsatsen, hvilket parti der sidder på magten. Til gengæld ser det ud til, at de kommuner, der samler ansvaret for klimaet hos en embedsmand eller - kvinde i stedet for at sprede det ud, er bedre til at få skrevet ned, hvad kommunen skal gøre for klimaet.