Tag efterlønnen fra godt 100.000 danskere i 2012. Gør det kun muligt at modtage dagpenge i ét år.
Og hold væksten i kommunernes, regionernes og statens forbrug på nul i de næste syv år.
Det er vejen til at gennemføre Ny Alliances forslag om at sænke skatten til 40 procent, mener den borgerlige tænketank Cepos.
Håndsrækningen kommer, efter at flere politikere har efterlyst konkrete bud på, hvordan Ny Alliance vil gennemføre skattelettelser, der ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vil koste godt 52 milliarder kroner. Det tal er Cepos i og for sig enig i.
Forkert antagelse
»Vel at mærke, hvis vi antager, at danskerne ikke vil reagere på skattelettelserne. Men det er en helt forkert antagelse. Videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at når skatten sænkes på den sidst tjente krone, så arbejder folk mere – og de arbejder mere effektivt. Dermed kommer der også flere skattekroner tilbage til statskassen,« forklarer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.
En større arbejdslyst hos danskerne er dog ikke nok til at betale hele prisen for at lette skattetrykket, tilføjer han. Og derfor er det nødvendigt at finde penge andre steder.
Gavner de rige
Det oplagte er ifølge Cepos at fjerne efterlønnen i 2012, så danskerne til den tid ikke længere kan trække sig tilbage fra deres arbejde allerede som 60-årige. Tænketanken mener også, at der er sund fornuft i at skære dagpengeperioden ned til ét år, at fjerne for fire milliarder kroner tilskud til erhvervslivet og at holde væksten i det offentlige forbrug på nul procent i syv år.
»Det sidste betyder faktisk ikke noget som helst. Alt det, danskerne har i dag, vil de også have om syv år. Lønnen til lærerne og sygeplejerskerne vil stige efter samme udviklingstakst som i dag. Der vil stadig være råd til at købe borde til skolerne og kanyler til hospitalerne. Eneste forskel er, at man ikke tilfører ekstra ressourcer til det offentlige,« forklarer Mads Lundby Hansen, der er enig med AE i, at lavere skat på danskernes indkomst kommer de højtlønnede til gode – især den million danskere, som i dag betaler 63 procent i topskat.
Ny Alliance afviser at pege på, hvordan partiet konkret vil finansiere det lavere skattetryk. Årsagen er, at partiets nu 18.000 medlemmer skal have mulighed for at komme med input til, hvordan den konkrete politik skal strikkes sammen.
Afviser skræmmebillede
En af partiets stiftere, Anders Samuelsen, afviser dog, hvad han kalder et »skræmmebillede« fra AE.
»Det er en gammeldags måde at kigge på tingene på. Det er langt mere interessant, at 150.000 mennesker vil gå fra arbejdsløshed til arbejde, hvis vi gennemfører en skattereform og dermed sikrer, at vi ikke i stedet er nødt til at hæve skatterne og indføre brugerbetaling,« siger han.
Det koster at sænke skatten til omkring 40 procent, som Ny Alliance
vil. Prisen er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd knap 52
milliarder kroner.
Her er nogle idéer til, hvor Khader & Co kan
finde pengene:
Væk med efterlønnen:
Reducér perioden, man kan få dagpenge, til et år - 9 milliarder kroner
Fjern efterlønnen fra 2012 - 14 milliarder kroner
Hold væksten i det offentlige forbrug på nul procent i syv år - 25 milliarder kroner
Fjern en række tilskud til erhvervslivet - 4 milliarder kroner
I alt 52 milliarder kroner
Kilde: Den borgerlige tænketank, Cepos
Nyhedsavisens alternative forslag – eller hvad skattelettelsen svarer til:
Brugerbetaling på uddannelse:
Gør som i USA – betal selv for at komme på universitetet 10 milliarder kroner
Betal selv for at gå i folkeskole 45 milliarder kroner
I alt 55 milliarder kroner
Brugerbetaling på sygehusene
Betal selv, når du skal på sygehuset 52 milliarder kroner
I alt 52 milliarder kroner
Selvjustits og brugerbetaling på børnepasning
Nedlæg forsvaret 19 milliarder kroner
Drop politiet 7 milliarder kroner
Betal selv for vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, udsatte unge og døgnpleje 31 milliarder kroner
I alt 57 milliarder kroner
Kilde: Finansministeriets budgetredegørelse 2005, tabellen over de samlede offentlige serviceudgifter
* Alle tal angiver de samlede udgifter for stat, amter og kommuner i 2003 omregnet til 2005-priser