Det er på tide at gøre op med u-landsbistanden - for ulandenes skyld. Historien viser, at det ikke hjælper verdens fattigste, når vi pøser milliarder i bistand af sted.
Selvom vi i vesten har brugt mange billioner kroner på bistand til Afrika, så er det åbenlyst, at situationen ikke er blevet forbedret nok. Den deprimerende sandhed er, at mange afrikanske lande i dag er fattigere, end de var i 70 erne, da de stadig var kolonier.
Fremtrædende økonomer fastslår, at hvis bistand virkelig genererede bedre levestandard og økonomisk vækst, så ville mange af ulandene have udryddet den ekstreme fattigdom og tilmed have et bruttonationalprodukt per indbygger på linje med lande som New Zealand, Spanien og Portugal.
Det går til dels så galt, fordi bistanden ikke bruges efter hensigten, men ender i korruption og offentligt forbrug.
I Asien bragte en fornuftig økonomisk politik op mod en milliard asiater ud af ekstrem fattigdom.
Vi har et ansvar for verdens fattigste, men det ansvar lever vi ikke op til ved at give bistand. I stedet skal vi droppe den pinlige protektionisme, som gør det umuligt for verdens fattigste at få fodfæste på verdensmarkedet.
Frihandel, ikke bistand, vil hjælpe verdens fattigste fremad.